Skip to main content
DA / EN

Navnenyt

Statistik-professor i screeningsprogrammer

Sisse Helle Njor er udnævnt til professor i populations-baserede kræft-screeningsprogrammer ved Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU og ved Sygehus Lillebælt.

Af Tomas Homburg, , 23-02-2024

Sisse Helle Njor forsker i og skal fortsætte med at forske i fordele og ulemper ved kræftscreening. Formålet er at finde måder, hvorpå disse screeninger kan optimeres og/eller sundhedsvæsenets udgifter kan reduceres.

Hun skal støtte op om den patientnære behandling. Målet er at forbedre kræftscreeningsprogrammerne, så blandt andet færre patienter oplever falsk positive svar og endnu flere kræfttilfælde findes i et tidligt stadie.

Sisse Helle Njor samarbejder for tiden med forskere fra England, Norge, Spanien, Finland, Sverige, Holland, Irland, Schweiz, Brasilien, USA, Grækenland og Belgien.

Sisse Helle Njor har en kandidatgrad i statistik og datalogi fra Aarhus Universitet i 1994 og forsvarede sin ph.d.-grad indenfor sundhedsvidenskab ved Københavns Universitet i 2009. Hun er er født i Roskilde, men har boet i Vejle næsten hele sit liv.

Mød forskeren

Sisse Helle Njor er udnævnt til professor i populations-baserede kræft-screeningsprogrammer ved Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU og ved Sygehus Lillebælt.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 23.02.2024