Skip to main content

Bevilling på 1,3 mio. kr. til tre forskningsprojekter på SDU

Tre forskningsprojekter under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, har modtaget i alt 1,3 mio. kroner i bevillinger fra Helsefonden.

Lene Mia von Kappelgaard

 

Lene Mia von Kappelgaard, videnskabelig assistent på Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet har modtaget en bevilling på 450.000 kroner til forskning i hjerteklapsygdom i Danmark.

Forskningsprojektet, der løber fra 2013-2016, har til formål at bruge Dansk Hjerteregister til at undersøge ændringer i patientkarakteristika, behandlingsvalg og prognose for hjerteklapsygdom i perioden 2000-2011 med særligt fokus på socioøkonomiske forskelle.

De forventede resultater af projektet vil generere information til at optimere behandlingsstrategier for patienter med hjerteklapsygdom.

 

 

 

Jette Videbæk Le

 

Jette Videbæk Le, læge, ph.d.-studerende på Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet har modtaget en bevilling fra Helsefonden på 400.000 kroner til videnimplementering i almen praksis.

På trods af mange tiltag er der stadig stor variation i behandlingskvaliteten i almen praksis. Skal ny viden komme patienterne til gode og forbedre deres behandling, er det afgørende at undersøge, hvordan man implementerer viden om udredning og behandling i den kliniske hverdag.

Projektet har til formål at afdække hvilke implementeringsaktiviteter de praktiserende læger benytter sig af, og om der er sammenhæng med behandlingskvaliteten.

Det er et projekt, der strækker sig over tre år fra 2012-2015.

 

 

 

Benedicte Lind Barfoed

 

Benedicte Lind Barfoed, læge, ph.d.-studerende, Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet har fået bevilget 450.000 til en analyse af sammenhængen mellem risikoopfattelse på henholdsvis læge- og patientniveau og komplians.

Meget tyder på, at forskellige faktorer spiller en rolle for komplians – altså om patienten følger den behandling, der er aftalt med praktiserende læge. Det kan være sociale og økonomiske forhold hos patienten, forholdet mellem læge og patient og endelig kvaliteten i kommunikationen. Det er desuden velkendt, at der er dårligere komplians ved kronisk sygdom – især kronisk sygdom uden symptomer.

Projektet, som strækker sig fra 2013 til 2016 skal analysere data fra 47.500 danskere, som i spørgeskema er adspurgt til holdning og adfærd vedrørende risici, der kan påvirke sundheden. Derudover analyseres lægefaktorers betydning for patienters komplians gennem et spørgeskema, der udsendes til samtlige 3600 praktiserende læger i Danmark for at afdække deres holdning til risiko. Det skulle gerne give en indsigt, der vil give mulighed for at patienten fastholder den aftalte behandling, hvilket på sigt vil have en stor sundhedsmæssig og økonomisk betydning for samfundet.

Udover bevillingen fra Helsefonden er projektet støttet af Praktiserende Lægers Uddannelses- og Udviklingsfond.

Redaktionen afsluttet: 10.07.2013