Skip to main content

OUH-læge til tops i europæisk lungemedicin

Professor og overlæge Jørgen Vestbo er valgt som Vice President i European Respiratory Society (ERS).

Professor og overlæge Jørgen Vestbo fra Lungemedicinsk afdeling J på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet er i forbindelse med den nyligt afholdte årlige kongres i European Respiratory Society (ERS) i Barcelona blevet valgt som Vice President i ERS.

Jørgen Vestbo vil i 2015-16 være præsident for ERS, der udover at afholde den største lungemedicinske kongres i verden hvert år i september, også arbejder for lungemedicinens vilkår i Bruxelles, står for den nye europæiske specialistuddannelse og driver flere lungemedicinske tidsskrifter, bl.a. the European Respiratory Journal.

Jørgen Vestbo blev cand.med. fra Københavns Universitet i 1984 og fik sin speciallægeuddannelse i intern medicin og lungemedicin på Københavnske hospitaler.

Han blev overlæge på Hvidovre Hospital i 1999. I 2003 blev han som nævnt professor i lungemedicin ved University of Manchester, og i 2006 blev han professor i lungemedicin ved Københavns Universitet.

I 2012 blev han udnævnt til professor ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet med tilhørende overlægestilling ved Lungemedicinsk Afdeling ved Odense Universitetshospital.
Redaktionen afsluttet: 30.09.2013