Uffe Holmskov tiltræder som institutleder ved Institut for Molekylær Medicin
Professor, dr. med. Uffe Holmskov er den 1. januar 2014 tiltrådt som institutleder ved Institut for Molekylær Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.
Uffe Holmskov har siden 2009 været leder af instituttet og får hermed forlænget sin ansættelse frem til 31. december 2016. Institut for Molekylær Medicin rummer tre forskningsenheder samt Biomedicinsk Laboratorium med omkring 165 ansatte. Instituttet bidrager med undervisning inden for en række af de basale medicinske fag, og en række af de ansatte forskerne er blandt de bedste på den internationale inden for deres forskningsområder.
Han forsker blandt andet i, hvordan den tidlige del af immunsystemet genkender mikroorganismer, og hvilke følger det har for sundhed og forskellige sygdomstilstande. Han forsvarede ph.d.-graden i 1993 og doktorgraden i 2000. I alt har han publiceret omkring 170 videnskabelige artikler.
Gennem årene har Uffe Holmskov opbygget et stort nationalt og internationalt netværk, og han var bl.a. med til at etablere Den Immunologiske Forskerskole I Danmark og Center for KOL-forskning.
Efter kandidatgraden i medicin arbejdede Uffe Holmskov i fire år som læge ved forskellige sygehuse på Fyn, men siden 1989 har han være tilknyttet universitetsverdenen – mest ved Syddansk Universitet – men også med 1 1/2 år ved Oxford Universitet i England.
Uffe Holmskov er 57 år og bosat i det sydlige Odense sammen med sin hustru, der er lektor, og tre hjemmeboende børn. Fritiden går med familien, badminton og motionsløb.