Mindeord: Bent Collatz Christensen
Dr. med. Bent Collatz Christensen døde skærtorsdag den 17. april 2014.
Bent Collatz Christensen tog i 1956 sin medicinske embedseksamen ved Københavns Universitet, hvorefter han var ansat ved Rigshospitalet, Frederiksberg Hospital, Københavns Kommunehospital og Finseninstituttet, samtidig med at han i perioden 1965 - 76 var ansat som assistent ved Medicinsk-Anatomisk Institut på Københavns Universitet. Han var herefter ansat som lektor og afdelingsleder ved Anatomisk Institut på det nyoprettede Odense Universitet frem til sin afgang som 70-årig i 1994.
Fra starten af sin ansættelse ved Odense/Syddansk Universitet var Collatz Christensen en helt central person i etableringen og udviklingen af anatomiundervisningen for de lægestuderende ved dette universitet.
Collatz Christensen var som underviser indenfor især makroskopisk anatomi kendt for sin grundighed, viden og systematik i formidlingen af det til tider svære læringsstof. I de mange år han underviste, har han fyldt mange kvadratmeter tavle med farvestrålende anatomiske tegninger og tilhørende tekst, samtidig med at han i sin undervisning lagde stor vægt på brug af den praktiske dissektion. På opfordring fortsatte han da også med at undervise i 4 år efter sin ”formelle” afgang.
Collatz Christensen var en klassisk anatom, der mente, at en velskrevet lærebog med få, men gode illustrationer var at foretrække, når man skulle tilegne sig anatomisk viden. De ”moderne lærebøger” med sparsom tekst og mange illustrationer, som efterhånden myldrede frem, fik betegnelsen ”Skipper Skræk-blade”. For ham var anatomien også lægekunstens ældste og mest grundlæggende fag, hvor fysiologien var født af anatomien. Sat på spidsen formulerede han det på tysk med vendingen ”Gerne Anatomie ohne Physiologie, aber nie Physiologie ohne Anatomie”.
Hans enorme anatomiske viden kom ofte i brug ved censormøder i København og Århus, når fagfæller ved tvivlsspørgsmål henvendte sig til ham med bemærkningen ”..men hvad siger den anatomiske computer?”.
Collatz Christensen var med sin viden og sit stadige engagement en ”bærende søjle” i opbygningen af den makroskopisk anatomi afdeling, der i dag findes ved Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet. Her nyder dagens studerende godt af hans arbejde med opbygningen af den anatomiske studiesal med humane præparater.
Som eksempel på Collatz Christensens evne til nytænkning i kombination med det klassiske kan nævnes, at han på en anatomkongres i Hamborg sidst i 1970-erne straks så værdien af de plastinerede, humane præparater, som Günther von Hagen med ny teknik havde fremstillet til undervisningsbrug. Efter hjemkomsten blev to konservatorer fluks sendt på kursus hos Günther von Hagen, men de sikkerhedsmæssige forhold kunne desværre ikke indføres på daværende tidspunkt. Der skulle gå 35 år, før et plastineringslaboratorium blev etableret på afdelingen.
På forskningssiden erhvervede Collatz Christensen i 1981 den medicinske doktorgrad med et studium af ”normalt og helende endothel”. I sit forskningsarbejde, der førte til disputatsen, indførte han nye forskningsmetoder som scanning-elektronmikroskopi (SEM) og transmissions-elektronmikroskopi (TEM) samt immunhistokemiske metoder.
Af andre faglige gøre mål kan nævnes Collatz Christensens arbejde i faglige udvalg, nævn og råd, samt hans store indsats på det medicinsk historiske område. Her udførte han i en årrække et stort arbejde for Medicinsk Historisk Selskab for Fyns som formand, medlem af bestyrelsen og medredaktør ved udgivelsen af den fælles årbog for landets medicinsk historiske selskaber. Han var med til at etablere en medicinsk historisk samling på Odense/Syddansk Universitet, hvor han også etablerede et tilvalgskursus i medicinsk historie.
De senere år, herunder også under sit otium, arbejdede han med en biografi over brødrene og lægerne Henrik og Jacob Bendz fra Odense. Det omfattende materiale, som han indsamlede, nåede dog ikke at blive udmøntet i en bog, som ellers planlagt.
Ud over sit professionelle og medicinsk historiske virke var Collatz Christensen optaget af 1800-tallets romantiske digtere. Han læste også gerne biografier, og gav ofte ved den daglige kaffepause kolleger og andre et udførligt referat af det læste, f eks. trekantsdramaet mellem Severin Krøyer, Marie Krøyer og Hugo Alfvén. Indenfor klassisk musik var Mozart den foretrukne, og også her berettede han levende om koncerter, som hustruen Annelise og han havde været til. Selv var han en passioneret amatørmaler, og det vakte altid stor glæde i vennekredsen, når man fik årets julekort med et foto af et af hans malerier fra året, der var gået. Motiver fra ferieopholdene på Sejrø var ofte imellem.
Som person var Collatz Christensen ridderlig - et ord var et ord. Han var ærlig og intet blev fejet ind under gulvtæppet. Man kunne stole på ham. Dette var også karakteristisk for hans organisatoriske og faglige virke i udvalg m.v..
Collatz Christensen havde en skarp humor med evnen til at omskrive en given oplevelse til one-liners, der både var morsomme og tankevækkende. Hvis en person holdt et foredrag, hvor et tyndt fagligt indhold blev ”opvejet” af de rigtige kunstpauser, kunne han tørt sige: ”Ja, hvis jeg havde de evner, var jeg endt på en toppost”.
Vi mindes ”Collatz” med glæde. Vi husker hans engagement, ærlighed, viden og faglighed, - alle kvaliteter, som har været afgørende for udviklingen af det anatomiske fagområde ved Odense, nu Syddansk Universitet.
Vore tanker går til hustruen Annelise og døtrene Lene, Nina og Ida.
Æret være hans minde.
John Chemnitz
Jens Zimmer Rasmussen
Anthony Carter
Rigmor Jepsen
Fra starten af sin ansættelse ved Odense/Syddansk Universitet var Collatz Christensen en helt central person i etableringen og udviklingen af anatomiundervisningen for de lægestuderende ved dette universitet.
Collatz Christensen var som underviser indenfor især makroskopisk anatomi kendt for sin grundighed, viden og systematik i formidlingen af det til tider svære læringsstof. I de mange år han underviste, har han fyldt mange kvadratmeter tavle med farvestrålende anatomiske tegninger og tilhørende tekst, samtidig med at han i sin undervisning lagde stor vægt på brug af den praktiske dissektion. På opfordring fortsatte han da også med at undervise i 4 år efter sin ”formelle” afgang.
Collatz Christensen var en klassisk anatom, der mente, at en velskrevet lærebog med få, men gode illustrationer var at foretrække, når man skulle tilegne sig anatomisk viden. De ”moderne lærebøger” med sparsom tekst og mange illustrationer, som efterhånden myldrede frem, fik betegnelsen ”Skipper Skræk-blade”. For ham var anatomien også lægekunstens ældste og mest grundlæggende fag, hvor fysiologien var født af anatomien. Sat på spidsen formulerede han det på tysk med vendingen ”Gerne Anatomie ohne Physiologie, aber nie Physiologie ohne Anatomie”.
Hans enorme anatomiske viden kom ofte i brug ved censormøder i København og Århus, når fagfæller ved tvivlsspørgsmål henvendte sig til ham med bemærkningen ”..men hvad siger den anatomiske computer?”.
Collatz Christensen var med sin viden og sit stadige engagement en ”bærende søjle” i opbygningen af den makroskopisk anatomi afdeling, der i dag findes ved Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet. Her nyder dagens studerende godt af hans arbejde med opbygningen af den anatomiske studiesal med humane præparater.
Som eksempel på Collatz Christensens evne til nytænkning i kombination med det klassiske kan nævnes, at han på en anatomkongres i Hamborg sidst i 1970-erne straks så værdien af de plastinerede, humane præparater, som Günther von Hagen med ny teknik havde fremstillet til undervisningsbrug. Efter hjemkomsten blev to konservatorer fluks sendt på kursus hos Günther von Hagen, men de sikkerhedsmæssige forhold kunne desværre ikke indføres på daværende tidspunkt. Der skulle gå 35 år, før et plastineringslaboratorium blev etableret på afdelingen.
På forskningssiden erhvervede Collatz Christensen i 1981 den medicinske doktorgrad med et studium af ”normalt og helende endothel”. I sit forskningsarbejde, der førte til disputatsen, indførte han nye forskningsmetoder som scanning-elektronmikroskopi (SEM) og transmissions-elektronmikroskopi (TEM) samt immunhistokemiske metoder.
Af andre faglige gøre mål kan nævnes Collatz Christensens arbejde i faglige udvalg, nævn og råd, samt hans store indsats på det medicinsk historiske område. Her udførte han i en årrække et stort arbejde for Medicinsk Historisk Selskab for Fyns som formand, medlem af bestyrelsen og medredaktør ved udgivelsen af den fælles årbog for landets medicinsk historiske selskaber. Han var med til at etablere en medicinsk historisk samling på Odense/Syddansk Universitet, hvor han også etablerede et tilvalgskursus i medicinsk historie.
De senere år, herunder også under sit otium, arbejdede han med en biografi over brødrene og lægerne Henrik og Jacob Bendz fra Odense. Det omfattende materiale, som han indsamlede, nåede dog ikke at blive udmøntet i en bog, som ellers planlagt.
Ud over sit professionelle og medicinsk historiske virke var Collatz Christensen optaget af 1800-tallets romantiske digtere. Han læste også gerne biografier, og gav ofte ved den daglige kaffepause kolleger og andre et udførligt referat af det læste, f eks. trekantsdramaet mellem Severin Krøyer, Marie Krøyer og Hugo Alfvén. Indenfor klassisk musik var Mozart den foretrukne, og også her berettede han levende om koncerter, som hustruen Annelise og han havde været til. Selv var han en passioneret amatørmaler, og det vakte altid stor glæde i vennekredsen, når man fik årets julekort med et foto af et af hans malerier fra året, der var gået. Motiver fra ferieopholdene på Sejrø var ofte imellem.
Som person var Collatz Christensen ridderlig - et ord var et ord. Han var ærlig og intet blev fejet ind under gulvtæppet. Man kunne stole på ham. Dette var også karakteristisk for hans organisatoriske og faglige virke i udvalg m.v..
Collatz Christensen havde en skarp humor med evnen til at omskrive en given oplevelse til one-liners, der både var morsomme og tankevækkende. Hvis en person holdt et foredrag, hvor et tyndt fagligt indhold blev ”opvejet” af de rigtige kunstpauser, kunne han tørt sige: ”Ja, hvis jeg havde de evner, var jeg endt på en toppost”.
Vi mindes ”Collatz” med glæde. Vi husker hans engagement, ærlighed, viden og faglighed, - alle kvaliteter, som har været afgørende for udviklingen af det anatomiske fagområde ved Odense, nu Syddansk Universitet.
Vore tanker går til hustruen Annelise og døtrene Lene, Nina og Ida.
Æret være hans minde.
John Chemnitz
Jens Zimmer Rasmussen
Anthony Carter
Rigmor Jepsen