500 år gamle kranier gør os klogere på fortidens samfund

Analyser af 236 skeletter fra mænd med og uden kraniebrud giver et indblik i graden af omsorg og ressourcer i middelalderens samfund.

I et netop publiceret forskningsprojekt har Jesper Boldsen fra Retsmedicinsk Institut sammen med amerikanske kolleger analyseret kranier fra midt i 1100-tallet til slutningen af 1500-tallet med og uden helede kraniebrud. De har set på, hvor længe mænd har overlevet efter et ellers ophelet kraniebrud og sammenlignet det med overlevelsen blandt samtidige mænd uden kraniebrud og med dødeligheden efter kraniebrud i dag.

Jesper Boldsen holder til i en lagerhal i Odense, hvor han er omgivet af 15.000 skeletter pakket i kasser og stablet på endeløse rækker af reoler. Den store samling af skeletter har gjort det muligt at finde et så stort antal kranier med helede kraniebrud, at han på baggrund af analyser og beregninger kan gøre omverdenen klogere på netop denne del af menneskers livsvilkår.

Forskerne har valgt at se på helede kraniebrud, fordi det er svært at se på så gamle kranier, om et kraniebrud har været dødeligt eller om hullerne i kraniet er opstået af mange år i jorden.

”Vi kan se, at mændene i projektet havde overlevet deres kraniebrud i mindst et halvt til et helt år. Det må betyde, at de trods overlevelsen har fået så svære skader efter kraniebruddet, at de har haft svært ved at klare sig i datidens samfund.

Vi kan regne os frem til, at dødeligheden blandt mænd, der havde overlevet et kraniebrud dengang var seks gange højere end den var blandt samtidige mænd uden kraniebrud.” fortæller Jesper Boldsen.

Dødeligheden i den generelle, voksne befolkning for mellem 400 og 900 år siden var cirka 30 gange højere end den er blandt mennesker i den samme aldersgruppe i dag. Oven i det kan man lægge, at den relative dødelighed for mennesker med kraniebrud dengang var cirka tre gange så høj som den er i dag. Til sammen betyder det, at mennesker med et helet kraniebrud i fortiden oplevede en dødsrisiko, der var næsten 100 gange højere end den er blandt mennesker med traumatiske hjerneskader i dag.

Forskerne ved ikke, hvorfor dødeligheden var så meget højere for 4-900 år siden, men det skyldes sandsynligvis en kombination af adskillige faktorer. Nogle mænd var måske gennem deres adfærd mere udsatte for vold og ulykker; samfundet ydede dengang ikke så stor omsorg for borgerne; og lægevidenskaben ikke havde meget at stille op overfor de traumatiskehjerneskader som var forårsaget af kraniebruddene.

”Vi ved ikke ret meget om, hvordan man levede i Danmark i fortiden, fordi der ikke findes mange skriftlige kilder. Hvis vi gerne vil vide, hvordan det var at være menneske dengang, må vi se på de mennesker, der levede i den tid,” siger Jesper Boldsen.

Siden 1985 har han stået i spidsen for skeletsamlingen på Syddansk Universitet. Dansk forskning i biologisk antropologi bliver studeret intenst i både i Danmark og i udlandet, fordi vi har gode samlinger, gode arkæologer og et godt samarbejdsmiljø. De 236 skeletter i forskningsprojektet stammer fra nedlagte kirkegårde i Odense, i Viborg og ved Horsens.

Artiklen om projektet publiceres i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Science (PNAS).