Skip to main content

Fem sunde forskningsprojekter får en saltvandsindsprøjtning med 11,5 millioner kroner

Forskere fra Institut for Molekylær Medicin og Klinisk Institut på SDU får med bevillingerne fra Det Frie Forskningsråd et skulderklap til deres initiativer, og midler til at kæmpe videre for danskernes sundhed.

Hjernekræft, nyresvigt, hjerte-karsygdomme, slagtilfælde og det centrale nervesystem.
Det er fokusområderne i de fem projekter, der med tilsammen 11,5 millioner kroner i ryggen fra Det Frie Forskningsråd kan søsættes fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i nærmeste fremtid.

Institut for Molekylær Medicin står bag tre af projekterne:

Professor Boye L. Jensen modtager 2.305.440 kr. til forskning i nyretransplanterede patienter og sammenhængen mellem urin enzym, blodtrykkets afhængighed af salt og den indsatte nyres funktion. Formålet med projektet er at forlænge og forbedre funktionen af den indsatte nyre og dermed patientens prognose og livskvalitet. Nyretransplanterede patienter oplever ofte tab af nyrefunktion i den nye nyre allerede efter et år. Det vil Boye L. Jensen og hans team på IMM prøve at finde forklaringen på ved at se på enzymet plasmin.

Lektor Kate Lykke Lambertsen modtager 2.521.440 kr. til at undersøge betydningen af et særligt signalmolekyle, tumor nekrose faktor (TNF), som regulerer både fysiologiske og patofysiologiske processer, så som inflammation og infektion. TNF eksisterer i to former, en cellemembranbundet form (tmTNF) og en opløselig form (solTNF). Kate Lykke Lambertsen og hendes kolleger vil se nærmere på tmTNF signalering i cellekultur studier samt i en dyremodel for slagtilfælde, hvor vi vil anvende en bred vifte af genetisk modificerede mus. Projektet forventes at bidrage med ny viden om interaktionen mellem solTNF og tmTNF og de to TNF receptorer, og derved bidrager til at afklare TNFs komplekse rolle i centralnervesystemet.

Professor Trevor Owens tildeles 2.590.560 kr. til udvikling af nye behandlingsmuligheder for multipel sclerose (MS) og neuromyelitis optica (NMO). Formålet med projektet er at undersøge endogene anti-inflammatoriske veje i det centrale nervesystem. Bedre forståelse af disse veje har betydning for etablering af effektive behandlinger, som er kraftigt efterspurgt, da hverken MS eller NMO i dag kan helbredes.

Fra Klinisk Institut har to projekter fået forskningsmidler:

Professor Bjarne Winther Kristensen modtager 2.510.509 kr. Hans forskning drejer sig om glioblastom, som er den hyppigste og mest ondartede kræftform i hjernen med en median overlevelse på 14 måneder. Almindelig behandling tager ikke højde for mikromiljøet i tumorerne. En stor del af cellerne i glioblastomer udgøres dog af særlige immunceller, kaldet tumor-associerede mikroglia og makrofager (TAM). Disse celler forekommer i forskellige fænotyper og interagerer med tumorcellerne. Bjarne Winther Kristensen har allerede resultater, der viser at mikroglia helt kan beskytte tumorcellerne mod kemoterapi. Formålet med projektet er at undersøge interaktionen mellem TAM og tumorceller og hvad den betyder for kemoresistens og tumor vækst. Projektet kan dermed skabe fundamentet for udvikling af nye målrettede behandlingsstrategier rettet imod TAM. Sådanne strategier kan i kombination med standard kemoterapi give en bedre behandling af patienter med glioblastom.

Professor Jes Sanddal Lindholt har fået en bevilling på 1.579.934 kr. til opbygningen af databasen The Danish Cardiovascular Screening (DANCAVAS). Projektet vil med forebyggende screeninger for hjerte-kar sygdomme forhåbentlig vil kunne forhindre op til 1000 årlige dødsfald i Danmark. Formålet med projektet er at teste virkningen af avancerede undersøgelser i forhold til de rutinetjek, som praktiserende læger udfører, men som ofte ikke afslører hjerte-kar sygdomme i opløbet. Med den stigende generelle levealder i samfundet er antallet af aldersrelaterede sygdomme, herunder hjerte-kar sygdomme, stigende. 15.000 mænd i alderen 65 til 74 vil blive inviteret til at få foretaget blandt andet en CT-scanning. Deltagerne vil blive fulgt efter tre, fem og ti år for at følge effekten af tidlige undersøgelser og forebyggende behandling.

Bevillingerne fra Det Frie Forskningsråd giver forskerne mulighed for at udforske de spørgsmål, som de selv har udpeget som de mest afgørende inden for deres felt, indlede nye internationale samarbejder og publicere i de bedste videnskabelige tidsskrifter.

Baggrund:
Det Frie Forskningsråd har bevilliget penge til 174 modtagere ud af 1436 ansøgere. Der er i alt uddelt 153,8 millioner til 64 projekter indenfor sundhed og sygdom.

Redaktionen afsluttet: 10.06.2015