Skip to main content

International kapacitet i neuroradiologi tilknyttet SDU som adjungeret professor

Goetz Benndorf, 54 år, er pr. 1. januar 2015 tilknyttet Klinisk Institut for en femårig periode. Til daglig gør Goetz Benndorf karriere på Baylor College of Medicine og The Methodist Hospital Research Institute i Houston, Texas, USA.

Goetz Benndorf er uddannet fra Leipzig Universitet i 1986 og fortsatte fordybelsen i diagnostisk radiologi og neuroradiologi på Klinikum Potsdam og Humboldt Universitet i Berlin frem til 1993. I 2002 færdiggjorde han sin ph.d.-afhandling og i 2003 rykkede han til USA, hvor han siden har været ansat på Baylor College of Medicine.

Med 86 publikationer og en aktiv rolle i både klinik og forskning på internationalt niveau, anses han for at være en ekspert på sit felt.
På Syddansk Universitet udnævnes han til adjungeret professor med henblik på gensidig udveksling af viden om det neuroradiologiske felt, hvor Goetz Benndorf har mangeårig erfaring med forskning, undervisning og vejledning af ph.d.-studerende.


Redaktionen afsluttet: 19.03.2015