Skip to main content

James W. Vaupel æresdoktor ved Lunds Universitet

James W. Vaupel, en af verdens førende demografer fra Max-Planck Odense Center, SDU, er udnævnt til æresdoktor ved Lunds Universitet.

Professor James W. Vaupel, født 1945 i USA, er en af ​​verdens førende forskere indenfor aldringsdemografi, et område, der er mere og mere relevant, efterhånden som gennemsnitsalderen stiger. Aldring påvirker ikke bare den enkelte, men den stigende andel af ældre er en stor udfordring for velfærdsstaten, fordi der bliver flere og flere ældre per arbejdstager.

For at forstå aldringsdemografien kræves der ikke blot kendskab til medicin og biologi, men også til sociologi og økonomi. James Vaupel har derfor taget en meget bred videnskabelig tilgang i sin forskning og arbejder også tæt sammen med Center for Økonomisk Demografi ved Lunds Universitet, både inden for forskning og undervisning.

James W. Vaupel, i daglige tale, Jim Vaupel, har været en regelmæssig besøgende i Lund, hvis demografiske center er en del af netværket Population Europe. Et af Europas førende demografiske netværk med det formål at formidle oplysninger om befolkningsrelaterede udfordringer. Et netværk, som Jim Vaupel tog initiativ til at oprette.

Jim Vaupel er centerleder på Mac-Planck Odense Center, www.sdu.dk/maxo, hvor professorerne Kaare Christinsen og Don Canfield sidder med i koordinationskomiteen.

 

Foto: Max Planck Institute for Demographic Research, Rostock, Germany.

 

 

 

 

 

Redaktionen afsluttet: 10.06.2015