Er pigeomskæring et problem i Danmark?

Praktiseres pigeomskæring i Danmark?

Det ved vi faktisk ikke med sikkerhed, for der er ikke lavet nogle danske undersøgelser om udbredelsen af pigeomskæring i Danmark. Men mit klare indtryk er, at det ikke praktiseres i dansk kontekst. I 2021 lavede EU’s ligestillingsorgan (EIGE) en rapport, hvor de prøvede at estimere risikoen for pigeomskæring i en række EU-lande, heriblandt Danmark.

De vigtigste fund fra denne rapport var de kvalitative interviews, som jeg lavede med dansk-somaliske mænd og kvinder samt dansk-kurdiske kvinder. De interviews viste entydigt, at pigeomskæring ikke praktiseres i en dansk kontekst.

Kan du forklare hvad pigeomskæring helt konkret er?

Pigeomskæring indbefatter afskæring og eventuelt sammensyning af de ydre kvindelige kønsorganer. Man skelner typisk mellem fire forskellige typer af pigeomskæring:

1. Delvis eller total fjernelse af ydre del af klitoris
2. Delvis eller total fjernelse af ydre del af klitoris samt indre kønslæber +/- fjernelse af ydre kønslæber
3. Aflukning af ydre kønsorganer. Her laves der et såkaldt ”skjold”, hvor indre/ydre kønslæber bliver beskåret og syet sammen og ydre del af klitoris kan fjernes. Der efterlades en lille åbning til menstruationsblod og urin.
4. Andre former for indgreb ved de ydre kvindelige kønsorganer af ikke-medicinske årsager.

Hvad er konsekvenserne af pigeomskæring?

Der er ingen medicinske fordele af pigeomskæring, til gengæld har det en række seksuelle, psykiske og fysiske konsekvenser.

Selve omskæringen er smertefuld, og den udføres for det meste uden bedøvelse med en kniv eller et barberblad, som tidligere har været i brug under dårlige hygiejniske forhold. Pigerne kan dø af akut opståede blødninger, og efterforløbet kan kompliceres af infektioner og blodforgiftning, som ligeledes kan føre til død.

Senkomplikationer af pigeomskæring indbefatter bl.a. seksuel dysfunktion, anatomiske forandringer, der kan føre til gentagne blærebetændelser, ophobning af menstruationsblod i skeden og livmoderen samt psykisk traume, som kan præge pigen resten af livet.

Hvorfor beskæftige sig med pigeomskæring, hvis ikke det praktiseres i Danmark?

Det skal vi af to grunde. For det første er der en gruppe af kvinder i Danmark, som er blevet omskåret, før de kom til Danmark, og fortsat lever med konsekvenserne af deres omskæring. De kvalitative interviews jeg lavede til EU-undersøgelsen viste, at særligt de dansk-kurdiske kvinder ønskede hjælp til håndtering og behandling af de seksuelle problemer, som omskæringen har medført.

Men ingen af disse kvinder har fået hjælp af det danske sundhedsvæsen til at håndtere problemerne, til trods for at flere af dem har boet her i over 20 år og blevet set af danske læger, gynækologer og har født på fødegange rundt omkring i landet. Fagpersonalet har ikke spurgt ind til omskæringen og de seksuelle konsekvenser, den kunne medføre. Og kvinderne havde heller ikke selv taget initiativ til at efterspørge hjælpen. Der eksisterer altså et tovejs-tabu, som skal brydes.

For det andet er der en gruppe af særligt unge dansk-somaliske kvinder - efterkommere af somaliske indvandrere - som fejlagtigt bliver associeret med pigeomskæringsproblematikken i den almene danske befolkning.

De anser ikke sig selv for at være i en særlig udsat risikogruppe for omskæring og vil gerne have fjernet den stigmatisering, der pt. eksisterer, hvor pigeomskæring per automatik bliver kædet sammen med somalisk afstamning.

Hvordan hjælper vi så disse to grupper?

Jeg vil anbefale, at vi får oprettet et ekspertpanel i Danmark, som har særligt kendskab til seksuelle og reproduktive problemer blandt forskellige etniske minoritetsgrupper. Her tænker jeg særligt på sundhedspersonale med en tværkulturel baggrund, som har indblik i samspillet mellem sundhed, sygdom, kultur, religion og seksualitet og kan vurdere patienter ud fra et biopsykosocialt perspektiv.

Derudover vil jeg anbefale, at vi får lavet nogle danske undersøgelser, der undersøger forekomsten af pigeomskæring blandt efterkommere af indvandrere i Danmark, så kan vi få modbevist myten om, at unge dansk-somaliske kvinder er omskårede.

Hvor i verden praktiseres pigeomskæring?

Pigeomskæring er en praksis, der hovedsageligt stammer fra Nordøstafrika, Vestafrika, dele af Mellemøsten og enkelte lande i Sydøstasien. Man mener, at det foregår i omkring 30 lande i dag, men området er behæftet med mørketal.

Nogle organisationer mener, at det forekommer i flere lande. De lande, hvor pigeomskæring har været praktiseret i høj grad, indbefatter blandt andet Egypten, Guinea, Mali, Somalia og Sudan.

Hvorfor praktiseres pigeomskæring?

Der er en udbredt misforståelse, at pigeomskæring er en religiøst betinget praksis. Det er det ikke. Det er en gammel kulturel praksis, som har til formål at kontrollere kvinders seksualitet og sikre renlighed samt jomfruelighed før ægteskab.

Piger bliver oftest omskåret, mens de stadig er børn, typisk i alderen 0-15 år. Det er typiske ældre kvindelige familiemedlemmer, som viderefører/videreførte traditionen omkring omskæring, da det anses for at være et kvindeligt anliggende.

Er pigeomskæring ulovligt?

Ja, det er det i mange lande i verden, men ikke alle. Det anses for at være en type af kønsbaseret vold og en overtrædelse af børns menneskerettigheder. Man har på verdensplan vedtaget, at det er en praksis, som skal udryddes, og det er en del af verdensmålene (SDG 5.3) at udrydde praksissen inden 2030.

Danmark indførte i 2003 en specifik lov imod pigeomskæring. Derudover står der i den danske lovgivning, at sundhedspersonale, lærere mv. har pligt til at underrette myndighederne, såfremt de har mistanke om pigeomskæring.