Græsplænen skal i biogasanlægget

Villahaverne ligger inde med store uudnyttede varmeresurser. Når plæneklipperen æder sig gennem havens græs, så efterlader den guf for det lokale biogasanlæg. Forskere fra Det Tekniske Fakultet har undersøgt forskellige biomasser og fundet frem til, at havegræs er en fortræffelig energikilde til biogas.

- Havegræs har samme energipotentiale som majsensilage. Og vores undersøgelser har vist, at for græs er have- eller parkgræs mest effektivt, fordi det bliver slået jævnligt, og nyt græs har altid en bedre omsættelighed i biogasanlægget, forklarer postdoc Jin Mi Triolo fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi.

- Vi står altså med et stort uudnyttet potentiale. Der er for eksempel mange offentlige parker, hvor der er mulighed for at indsamle store mængder græs til de lokale biogasanlæg, siger hun.

Mangel på Jaka bov
Problemet er, at der ikke kan vrides meget energi ud af ren gylle, som består af omkring 95 procent vand. For at sætte skub i produktionen af gas tilsætter biogasværkerne energipiller som slagteriaffald, mejeriaffald og fordærvede og fedtholdige fødevarer som Jaka bov. Det giver et ordentligt skud energi, og værkerne får i sidste ende en meget bedre økonomi.

Men i takt med indfrielsen af regeringens mål om at mangedoble produktionen af biogas, er der opstået stor mangel på de sædvanlige energipiller som slagteriaffald. Forskerne har derfor fået travlt med at finde nye former for affald, som kan give gyllen det nødvendige energiboost.

- Biogas er den eneste måde vi har til at reducere udslip af kuldioxid fra vores gylle til miljøet. Men vi er nødt til at finde alternative biomasser, som kan øge produktionen af gas i biogassen, ellers er det for dyrt at producere biogas. Og havegræs er meget effektivt, siger Jin Mi Triolo.

Samle græsset i parker
Hun forestiller sig dog ikke, at den enkelte haveejer i egen kamp for miljøet skal spænde traileren på bilen og køre græsset til det nærmeste biogasanlæg.

- Vi kan begynde med at samle græsset sammen fra de offentlige parker, men på sigt må vi kunne finde ud af at opsamle græsset fra villahaverne. Det må være muligt at finde på en måde, hvor det bliver samlet op ligesom andet skrald, siger Jin Mi Triolo og fortsætter:
- I Tyskland har man udlagt store arealer til græs, som ender i biogasanlæg. Men vi har ikke arealet til det i Danmark, hvor 65 procent af landet er opdyrket, og hvor ambitionen er, at fordoble skovarealet som i øjeblikket udgør 13 procent. Derfor skal vi udnytte det store potentiale, der ligger i vores haver og parker, uddyber Jin Mi Triolo.

For mere information kontakt:
Postdoc Jin Mi Triolo fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi: jmt@kbm.sdu.dk, tlf. 4117 8867