Folkets Årsfest - Årets folkefest 1977-1985
Lige siden starten på SDU i 1966 er der hvert år blevet afholdt en årsfest.
TILBAGEBLIK UGE 5: De første mange år var årsfesten en lukket og eksklusiv affære for de særligt indbudte, og de studerende var slet ikke inviterede. Dog fik studenterrådet lov til at udpege en repræsentant, der for en kort stund fik adgang til årsfestens talerstol for derefter at blive sat pænt uden for døren. Og herefter fortsatte eliten og det højere selskab festlighederne i en snæver kreds.
I det tidlige forår 1977 mødtes en gruppe af studerende primært organiseret omkring De Studerendes Råd, DSR, i et kommunistisk studenterkollektiv på Rosenvænget i Dalum. Beboerne var alle engagerede i DSR og samtidig medlemmer af den Moskvatro DKP-fraktion KOMM.S. Flere af gæsterne repræsenterede andre politiske studenterorganisationer som fx RSF (Revolutionære Socialisters Forbund af 4. Internationale) dvs. trotskister. KOMM.S. og RSF havde populært sagt i fællesskab magten på Studenterrådet i Odense i 70’erne og havde desuden et godt samarbejde.
I aftenens løb blev der diskuteret et alternativ til den kedelige officielle årsfest, og her opstod ideen om Folkets Årsfest, der skulle være et folkeligt alternativ med adgang for alle odenseanere. Kort tid efter begyndte planlægningen af arrangementet, der blev afholdt for første gang på en varm sommerdag den 3. juni 1977.
Der blev inddraget masser af aktivister i planlægning og udførelse af Folkets Årsfest - Årets Folkefest, som blev det officielle navn. Hele Odense blev overhængt med plakater, og adskillige af plakatfolkene blev for øvrigt arresteret af politiet, mens de var i gang med ophængningen.
Om formiddagen på selve festdagen drog Folkets Årsfest-ormen igennem Odense. Ormen bestod af studerende, der gemte sig inde i en drage lavet af sækkelærred i bedste kinesiske nytårsstil, og som bevægede sig gennem byens gader og gjorde opmærksom på det første arrangement, der var en koncert i et stort telt i Munke Mose om eftermiddagen.
På Vestergade i Odense havde DSR opstillet en bod, hvor ganske almindelige odenseanere ved at betale 2 kroner kunne blive udnævnt til æresdoktorer ved Odense Universitet. Den engelskstuderende, der underskrev de flotte diplomer og stemplede dem med et til lejligheden produceret laksegl, er i dag for øvrigt rektor for et af de store fynske gymnasier. Men vi siger ikke hvilket ..
Studenterrådet havde ligeledes sørget for at producere en EP til lejligheden. For de uindviede så er en EP en vinylplade i singlestørrelse men med mere end de sædvanlige to musiknumre. Pladen var indspillet af nogle af Odenses dengang mest kendte bands, hvis medlemmer for størstedelen var universitetsstuderende. Fx var bandet De Tre Måske Fire repræsenteret med slumstormersangen ”Det kan blive bedre kammerat”, hvor omkvædet jo tydeligt fortæller, hvor de studerendes loyalitet burde ligge:
Det kan blive bedre kammerat
men du klarer det ikke alene
det er et spørgsmål om at gi og ta
og det er folket du skal tjene
I samarbejde med Albanibryggeriet havde Studenterrådet også produceret en Folkets Årsfest-øl, som blev solgt i tusindvis ved arrangementet i Munke Mose om eftermiddagen, hvor der blev holdt politiske taler og det store publikum blev underholdt af fx De Tre Måske Fire – der for øvrigt i de lokale musikerkredse kærligt blev kaldt De Fås Måske Værre?, folkemusikgrupperne Bix Bearnaise og Træskæg samt den dengang meget populære DKU (Dansk Kommunistisk Ungdom)duo Benny Holst & Arne Würgler, der selvfølgelig optrådte med deres kendte lærlingehit ”Røde Wilfred”.
Aftenfesten fandt sted i Fyns Forum, der lå hvor hotel H. C. Andersen ligger i dag. Den runde bygning havde tidligere lagt scene til store internationale navne som fx The Rolling Stones. Hovednavnene var Hos Anna og Jan Toftlund med Dårskabens Husorkester, mens det lokale KOMM.S. orkester Sjak del Arte var support. Fyns Forum blev revet ned året efter, så ved de senere udgaver af Folkets Årsfest blev aftenfesten typisk henlagt til forskellige idrætshaller og havde store trækplastre som fx Røde Mors Rockcirkus.
I midten af 80’erne gav Folkets Årsfest efterhånden et større underskud og blev en dyr affære for Studenterrådet. Samtidig indså universitetets ledelse, at den officielle årsfest ikke længere kunne fungere. Begge parter blev derfor enige om at fusionere de to arrangementer, og årsfesten fik derefter den form som vi kender i dag med en kort officiel del om eftermiddagen efterfulgt af en kæmpemæssig fælles personale- og studenterfest om aftenen.