Skip to main content

Trivselskonference 2025

Djøfs trivselskonference

Konferencen er nummer to i en række af trivselskonferencer arrangeret af Djøfs Trivselsalliance. Denne konference har fokus på trivsel, og denne gang arbejder vi med, hvordan trivsel tænkes ind fra start i udviklingen af nye uddannelser universiteterne. Timingen er ikke tilfældig, for universiteterne står i en brydningstid med en ny kandidatreform, der stiller en bunden opgave om at udvikle helt nye korte kandidatuddannelser, nye fleksible erhvervskandidatuddannelser samt evt. at gentænke elementer i de bacheloruddannelser, der ligger forud for kandidaten. Konferencens fokus er ikke de konkrete nye uddannelser, men søger mere overordnet at udforske, hvordan man sikrer trivsel for alle på uddannelserne som et element i det indledende design af en uddannelse.

 

Målgruppe

Beslutningstagere på universiteterne og andre ansatte, som er involveret i designet og udviklingen af nye uddannelser, fx studieledere og VIP/TAP med beslutningsmandat i uddannelses-designfasen samt institut- og fakultetsledelser, studieadministrative ledere og rektorater

 

Tid og sted

Tirsdag den 25. marts kl. 9-15 i lokale U260 på SDU i Odense.


 

9.00: Registrering og morgenkaffe

9.30:  Plenum-session

  • Velkomst: Sara Vergo, formand i Djøf, og Helle Waagepetersen, prorektor for uddannelse på SDU

09.45: Keynote

  • Keynote Elena Riva, Head of Department på Institute for Advanced Teaching and Learning, University of Warwick

11.00: Parallel-sessioner

  • Korte præsentationer, posters og workshops

12.15: Stående frokost

13.00: Plenum-session

  • 1 ”overraskende” indslag

13.30: Parallel-sessioner

  • Korte præsentationer, posters og workshops

14.45: Plenar-session

  • Afrunding

15.00: Tak for denne gang

Elena Riva

Leder af institut for avanceret undervisning og læring ved University of Warwick

Elena Riva har udviklet strategier med sigte på at forbedre de studerendes læringsoplevelse, især med fokus på tværfaglig uddannelse og trivsel i undervisningen. Hendes arbejde har været baseret på at skabe læringsoplevelser og miljøer, der fremmer trivsel for både studerende og medarbejdere. Hun forsøger i sit arbejde at vise, hvordan man kan støtte de studerendes trivsel gennem hele deres uddannelsesforløb, og hvordan trivsel effektivt kan integreres i undervisningen. Hun har bl.a. også været brugt i udviklingen af et tværfagligt undervisningsmodul om trivsel på SAMF, Københavns Universitet.  Hun har bl.a. stået bag dette initiativ: Wellbeing Pedagogies (warwick.ac.uk)

 

Format

Målet med konferencen er at dele gode erfaringer og ideer til hvordan nye uddannelser 
udvikles (eller eksisterende uddannelser videreudvikles) med trivsel i centrum. Derfor 
indkalder vi til indsendelse af abstracts, som beskriver gode praksisser inden for temaet. 

Du kan indsende abstracts til enten en kort præsentation, en poster eller en workshop. Du kan vælge at indsende og præsentere på enten dansk eller engelsk. Alle abstracts vil blive fagfællebedømt før accept eller afvisning.  

  • Kort præsentation: Hver oplægsholder har 10 minutter til at dele erfaringer med og refleksioner over en trivselsindsats efterfulgt af 10 minutters diskussion. 
  • Poster: Hver oplægsholder har 5 minutter til at præsentere sin poster efterfulgt at korte diskussioner:
  • Workshop: Hver oplægsholder har op til 1 time til at afholde sin workshop, skal være deltageraktiverende. Abstractet skal angive, hvordan dette vil blive gjort.

 

Tema

Konferencens hovedtema er altid på trivsel, og denne gang er fokus på, hvordan trivsel tænkes ind fra start i udviklingen af nye uddannelser på universiteterne.

Når du indsender dit abstract, skal du vælge ét eller flere af nedenstående temaer, som du skriver inden for: 

  • Trivsel i undervisningen: Det faglige udbytte: hvordan skabes faglig progression og oplevelsen af at have lært noget? Hvordan forventningsafstemmes, så de studerende oplever klarhed over, hvad der forventes af dem, og hvordan de skal prioritere deres indsats? Hvordan hjælper man de studerende til ikke at stille urealistiske krav til sig selv eller at være i bevæge sig ud af tryghedszonen ind i udviklingszonen uden at ryge over i utryghedszonen? Hvordan fjerner man præstationskulturen? Evt. Universal Design for Learning (UDL)? Hvordan tænkes behov hos studerende med særlige behov ind i den fælles undervisning? 
  • Trivsel i relationen mellem underviser og studerende:Det trygge undervisningsrum/psykologisk tryghed: Hvordan opstiller man rammer, så underviserne får hjælp til at sikre, at det opleves trygt at stille spørgsmål eller tage ordet? Hvordan undgås krænkelser og grænseoverskridende adfærd? Hvordan gøres undervisningen inkluderende? Sprog, koder og bias? Den trivselsfremmende underviser: hvad skal underviserne gøre for at opnå alt ovenstående? Hvilke virkemidler har man, og hvad skal man kræve af de studerende? Hvordan sikres en god feedbackkultur?
  • Trivsel i organiseringen: Det fysiske og ”logistiske” studiemiljø: Hvordan organiseres de fysiske rammer? Eller de administrative processer og overblik (fx kursuskataloger, valgmuligheder, tilmelding osv.)? Hvad beslutter vi om digital undervisning? Laver vi politikker for afleveringstidspunkter og eksamensformer? 
  • Trivsel blandt studerende: Det gode samarbejde: hvordan understøttes og faciliteres det gode samarbejde mellem de studerende? Hvordan bringes de studerende sammen (fx i grupper, notevenner, videndeling mv.), og hvordan hjælpes de til at kunne indtage forskellige positioner igennem deres studieforløb? 
  • Trivsel i overgange: Den gode studiestart: hvordan lærer nye studerende ”the ropes” på universitetet? Hvordan itale- og rammesættes de nye kandidatuddannelser, så det giver mening for de studerende, og de ikke oplever A- og B-hold? 

 

Skabeloner

Alle abstracts skal indsendes i word-format. Brug nedenstående skabeloner. 

 

Deadline

Deadline for indsendelse af abstracts: 10. december 2024.

Du indser dit abstracts ved hjælp af tilmeldingslinket under fanen "Tilmelding".

Deadline for tilmelding er den 25. februar 2025.

 

Tilmeld dig via dette link. 

 

Afbud:  Konferencen er gratis. Der vil være et no-show gebyr på 500 DKK. Du kan give din plads videre til en anden deltager uden beregning. Husk at give besked til sduup@sdu.dk, hvis du har brug for at aflyse eller give din plads videre.

Spørgsmål: Har du spørgsmål af praktisk eller indholdsmæssig karakter, er du velkommen til at kontakte Rie Troelsen, riet@sdu.dk.

Djøfs Trivselsalliance

Alliancen arbejder for at skabe et godt studieliv med bedre trivsel blandt de universitetsstuderende. Trivselsalliancen fungerer som et netværk, der sparrer om trivselsudfordringer, samler erfaringer og best practices, tager nye idéer med hjem og sætter gang i indsatser på egne institutioner. Alliancen deltager i den offentlige debat og formidler holdninger til strukturelle eller rammemæssige barrierer for trivsel.

Læs mere

Sidst opdateret: 21.11.2024