Tidligere studier har vist, at cirka en fjerdedel af forskellene på hvor længe vi lever kan tilskrives genetiske faktorer. Med hensyn til variationen i vores funktionsevne i de højeste aldre, både fysisk og kognitivt, kan cirka halvdelen af variationen tilskrives genetiske faktorer. Hvilke specifikke gener, der har indvirkning herpå, ved vi imidlertid kun ganske lidt om, men hvis disse gener bliver identificeret, kan de muligvis danne udgangspunkt for en bedre forståelse af tabt funktionsevne og tidlig mortalitet samt eventuel intervention.
Aldringsprocessen er imidlertid så kompleks, at det ikke er tilstrækkeligt kun er at studere de biologiske komponenter. De sociale faktorer og sundhedsadfærden har også stor indflydelse på aldringsprocesserne og livslængden; men spørgsmålet er i hvor høj grad en genetisk disposition for et godt helbred kan vise sig at være robust overfor en eventuel socialklassepåvirkning.
De seneste års forskning har desuden antydet, at aldringsprocessen bliver påvirket af belastninger igennem hele livet - fra fostertilstand til alderdom. Gunstige vilkår i den senere del af voksenlivet kan måske kompensere for belastninger i den tidlige del af livet, og omvendt kan genetiske forhold og gunstige sociale kår tidligt i livet evt. give ressourcer til, at man bedre kan klare belastninger senere i livet.
Nogle centrale forskningsspørgsmål, som centeret fokuserer på, er:
Den stigende middellevealder – er det gode år, der lægges til livet?
Gennem de sidste 150 år er middellevetiden for danskere steget markant. Spørgsmålet er dog om det er gode og aktive leveår, der lægges til livet, eller om det er år præget af begrænset funktionsevne og sygdom. Opgørelser tyder på, at vi i højere grad overlever alvorlige sygdomme, men sammenligninger mellem forskellige fødselsårgange tyder på, at det medfølgende funktionstab er relativt mindre. Emnet er dog fortsat kun sparsomt belyst.
Er vi ved at møde grænserne for fremgangen i menneskets levetid?
Siden 1950’erne har det været en fremtrædende teori, at de telomerer, der bærer den menneskelige arvemasse, ved hver celledeling mister længde - og at når længden på disse nåede et kritisk niveau kunne cellen ikke dele sig yderligere. Derfor er telomerlængden blevet betegnet som en øvre grænse for menneskelig levealder. Men er det sandt, at denne biologiske komponent sætter en grænse for menneskets levetid? Forskningsgruppen i Århus har i en årrække forsøgt at undersøge disse hypoteser i detaljer, bl.a. ud fra spørgsmålet om, hvorvidt kvinders bedre overlevelse i forhold til mænds er påvirket af denne molekylære mekanisme.
Hvorfor lever mænd kortere end kvinder, når mænd synes at have det bedste helbred?
De fleste undersøgelser viser, at mænd generelt er væsentligt raskere end kvinder og har en bedre fysisk formåen. Derfor er det et paradoks, at kvinder alligevel i alle aldre har en lavere dødelighed. En mulig forklaring på dette fænomen kan være forskellen i kønskromosomer. For at efterprøve denne hypoteses validitet, bliver data fra de longitudinelle kohortestudier af meget gamle mennesker kombineret med den molekylære genetiske ekspertise i Århus/Vejle.
Er stress-påvirkninger fra omgivelserne en vigtig faktor i udviklingen af aldersassocierede sygdomme?
Vi udsættes konstant for stress fra vore omgivelser og fra vort eget stofskifte. Det drejer sig fx om de reaktive iltforbindelser, der dannes når DNA, RNA og proteiner iltes, hvilket kan medføre en reduktion i kroppens makromolekyler. Vi planlægger at undersøge graden af oxygenering af DNA hos ældre individer og tvillinger med henblik på nærmere at undersøge, hvorvidt der er tale om nedsat vedligeholdelse af DNA med alderen. Og hvori denne molekylære defekt eventuelt består.
Har varighed og timingen af sociale belastninger under opvæksten og i det tidlige voksenliv betydning for menneskets aldring og levetid?
Betydningen af sociale brud og mobilitet er generelt sparsomt belyst, men det antages, at belastende sociale begivenheder kan øge risikoen for tidlig død og nedsat livslængde. Flere af de kohorter, som centret har til rådighed, gør det muligt at studere effekten af disse faktorer med hensyn til antal, varighed og timing igennem hele livsforløbet.
Hvor vigtige er tidlige aldringstegn?
For at få en bedre forståelse af aldringsprocesserne er det vigtigt at identificere tidlige biologiske og fysiologiske indikatorer for svækkelse og funktionsevnetab. Det er fx vigtigt at undersøge betydningen af tidlige aldringstegn hos midaldrende, yngre gamle og meget gamle mennesker.
Hvor vigtige er forhold tidligt i livet for tidlige aldringstegn?
Nyere studier har vist at samspillet mellem fødselsvægt, vægtudvikling og kognitiv funktion i ungdommen har betydning for den fysiske og mentale funktionsevne midt i livet. Imidlertid har der kun været anvendt få kohorter med data fra fødsel til alderdom, og derfor har man endnu ikke tilstrækkelig indsigt i samspillet mellem belastninger og ressourcer.