Nu skal vi vide mere om de allerældste

Hvordan kan de sidste leveår forbedres? Bør vi forstå trivsel hos de ældste ældre anderledes end vi gør i dag? Og hvordan gentænker man sundhed, behandling og trivsel for de allerældste i en mere individuel retning?

Det er nogle af de centrale spørgsmål, som en gruppe forskere fra fra Syddansk Universitet (SDU) skal finde svar på i løbet af et femårigt tværvidenskabeligt projekt, som Velux Fonden netop har bevilget 10 millioner kroner til at gennemføre. 

Forskerne kommer fra henholdsvis sundhedsvidenskab og litteraturvidenskab.

Det nyskabende samarbejde mellem professor Kaare Christensen fra Dansk Center for Aldringsforskning, professor Peter Simonsen og professor Anne-Marie Mai begge fra Institut for Kulturvidenskaber og professor Jens Søndergaard og professor Frans Boch Waldorf begge fra Forskningsenhed for Almen Praksis vil gøre os klogere på de ældres levede liv gennem en langt mere hverdagsnær tilgang.   

- Dengang jeg var en ung læge, behandlede man ikke ret meget på ældre mennesker over 70 år, de var jo ligesom i mål. Sådan er det heldigvis ikke i dag, nu behandler vi efter biologisk alder, ikke fødselsattest. Men måske er vi gået for langt? Mener vi virkelig, at 100-årige skal have målt deres kolesteroltal, og at vi skal have hjertestartere på plejehjemmene, spørger professor Kaare Christensen, leder af Center for Aldringsforskning på SDU, og fortsætter:

 - Måske er vi gået fra den ene grøft til den anden. Vi har taget hele pakken af behandlingsmuligheder med op til den højeste alder, men vi ved ikke, om det er en god idé, for vi ved meget lidt, både om evt. bivirkninger og hvad der er vigtigt, for at de ældre trives. 

Kaare Christensen påpeger også det bemærkelsesværdige i, at de allerældste er næsten ligeså tilfredse med tilværelsen som de yngre, selvom de har det fysisk dårligere. 

Og her kan både litteraturforskere og praktiserende læger bidrage med nye indsigter, uddyber professor Kaare Christensen:

- Vi vil gerne se på, om der er nogle ting, man skal gøre anderledes bl.a. i forhold til, hvornår man behandler de allerældste. Det er vigtigt, at man også får foldet livet sammen på en ordentlig måde. Her kan de praktiserende læger give indblik i, hvordan de ældre bliver behandlet i dag, og litteraturen kan give nogle vigtige hints til sundhedsvidenskaben om, hvor vi skal bruge vores opmærksomhed. Kunstnere er mere hudløse, og derfor kan kunstneriske fremstillinger af de allerældstes liv pege os i retning af eksempelvis hvilke ting, der kunne være de vigtigste for de ældre, siger han.

 

Professor Peter Simonsen glæder sig til at komme i gang med den første litterære grundforskning inden for Narrativ Medicin, et fag som blev obligatorisk for SDU’s medicinstuderende sidste år. 

- Noget af det virkeligt nyskabende i projektet er, at vi bruger litteraturen til at hjælpe med at finde svar på, hvad trivsel og velvære mon er for de allerældste. Hvad føler de, hvordan har de det, og hvad er de bange for og ikke mindst, hvad gør dem glade og tilfredse? 

- Og lægerne er interesserede i at lytte til de litterære forestillinger hvilket de ellers ikke haft den store tradition for. Litteraturforskningen kan nuancere vores forståelse af både ældre mennesker og demente, fortæller professor Peter Simonsen fra Uses of Literature-projektet, der er støttet af Grundforskningsfonden. 

Han forklarer videre, at det vrimler med meget gamle fortællere i nyere litteratur som kan gøre os klogere på eksempelvis, hvad det vil sige at leve med demens. 

- Umiddelbart er det opfattelsen, at ældre mennesker minder om hinanden, fordi de er gamle. Men i virkeligheden er de vidt forskellige mennesker og helt unikke og originale, fordi de har et langt levet liv bag sig. Det giver stof til eftertanke i forhold til at gentænke sundhed, trivsel og behandling i en mere individuel retning til de allerældste. 

-For skal de allerældste have samme behandling, som andre aldersgrupper? Her ser jeg virkelig Narrativ Medicin som et kæmpe potentiale, fordi patientens fortælling og behandlerens lyttende forståelse kan tilbyde et vigtigt supplement til medicinen, siger professor Peter Simonsen.