Historisk FN-aftale om det åbne hav: Hvad kommer den til at betyde?
FN har vedtaget en ny aftale om at beskytte 30 pct. af det åbne hav, og vi har spurgt SDU’s havforsker Jamileh Javidpour, hvad det kommer til at betyde. Hun anbefaler at begynde, hvor biodiversiteten trues mest, fx ved undersøiske bjerge. Havets store dyr skal også have deres migrationsruter i fred, mener hun.
Halvdelen af kloden er dækket af åbent hav.
Det åbne hav er det internationale farvand, der ligger uden for de enkelte landets eksklusive økonomiske zoner, som strækker sig op til 200 sømil fra kysten.Den manglende jurisdiktion betyder, at alle nationer må fiske og færdes på det åbne hav.
Eftersom kun 1 pct. af det åbne hav i dag er underlagt en eller anden form for beskyttelse, har der hidtil været mere eller mindre frit slag derude. Men det ændrer sig med den nye aftale om beskyttelse af åbent hav, som er indgået af FN’s medlemsstater.
Kort om FN-aftalen
- Aftalens fulde navn er Agreement under the United Nations Convention on the Law of the Sea on the conservation and sustainable use of marine biological diversity of areas beyond national jurisdiction.
- Med aftalen forpligter medlemslandene sig til at udpege særligt beskyttede områder, såkaldte Marine Protected Areas, for at imødegå bl.a. tabet af dyreliv. Aftalen forpligter også medlemmerne til at dele det åbne havs genetiske ressourcer – det er fx brugen af havets planter og dyr til forskning og føde.
- Før traktaten kan træde i kraft, skal den formelt vedtages på et senere FN-møde og ratificeres af mindst seks 60 medlemmer.
Vi har bedt biolog og havforsker Jamileh Javidpour fra Institut for Biologi på SDU om en vurdering af, hvad den nye traktat betyder.
Hun har ledet adskillige hav-ekspeditioner og forsker i marine dyr og deres leveforhold. I 2021 var hun medforfatter til en international opfordring i det ansete videnskabelige tidsskrift Science om at beskytte biodiversiteten i det åbne hav.
1. Hvad skal det åbne hav beskyttes mod?
Vores planet er en havplanet! Næsten halvdelen af Jordens overflade er dækket af åbent hav udenfor national jurisdiktion, men kun en pct. er beskyttet.
Det åbne hav understøtter vores planet på utallige måder: Det regulerer klimaet, det brødføder millioner af mennesker, og det bidrager med milliarder af dollars til den globale økonomi.
Alligevel er det fuldstændigt ubeskyttet og dermed sårbart overfor misbrug. Der overfiskes, og der miljøforgiftes, eksempelvis oliespild, plastikaffald og udledning af kemisk affald fra land.
Vi henter råstoffer som dybhavsmineraler, olie og gas på en måde, der ikke er bæredygtig. Sammen med klimaforandringerne og manglen på styring er det utrolig vanskeligt at beskytte det åbne hav effektivt. Det faktum, at vi ikke ved ret meget om det åbne havs økosystemer og biodiversitet er også en trussel.
”Det åbne hav understøtter vores planet på utallige måder: Det regulerer klimaet, brødføder millioner af mennesker og bidrager med milliarder af dollars til den globale økonomi. Alligevel er det fuldstændig ubeskyttet
2. Hvor er det mest presserende at etablere de første beskyttede områder?
Det kan være områder som undersøiske bjerge, sprækker i havbunden, der udsender varmt og næringsrigt vand, og migrationskorridorer for store marine rovdyr, som rejser ad nogle specifikke ruter, når de tager afsted på deres årlige vandringer (fx mellem Arktis og Antarktis).
Derudover kan områder med høj biodiversitet, såsom koralrev og mangrover, også have brug for akut beskyttelse. Det er f. eks. Sargassohavet og Koraltrekanten, der har en stor biodiversitet og samtidig trues af overfiskeri og klimaforandringer.
3. Hvordan skal det kontrolleres, at reglerne for beskyttede områder ikke overtrædes?
Der har vi brug for nogle fælles retningslinjer. Det er afgørende, at vi etablerer et robust system, der kan overvåge, håndhæve aftalerne og samarbejde.Eksempelvis kan satellitter overvåge menneskelige aktiviteter på det åbne hav, og vi kan bruge bøder, straf og inddragelse af licenser til at håndhæve aftalerne.
Det kan også være værdifuldt, at de forskellige lande og interessenter som fx NGO’er deler informationer med hinanden og koordiner deres indsatser for at beskytte den marine biodiversitet.
4. Er der behov for at udnævne beskyttede områder i hav tæt på Danmark?
Helt bestemt! Bornholmsbassinet i Østersøen er et eksempel på et område, der kræver øget beskyttelse.
Det er dog vigtigt at understrege, at udpegning og forvaltning af marine beskyttede områder er en kontinuerlig proces, der kan påvirkes af ny videnskabelig viden, samfundsværdier og den politiske udvikling.
Så der kan sagtens komme forslag til nye eller udvidede områder nær Danmark i fremtiden. Men som sagt; det afhænger af faktorer som økologiske data og den offentlige mening.
Mød forskeren
Jamileh Javidpour er lektor ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet og forsker i bl.a. mikroplastik til havs og marine dyr og deres leveforhold.