Opskyllet tang: Klamt eller værdifuldt?

Der skal ikke meget blæsevejr til, før der skyller tang op på stranden. Og der skal ikke mange klager fra badegæster til, før der kommer en gravko fra kommunen og fjerner de slimede bunker af opskyl, inden de begynder at rådne og lugte dårligt.

– Det giver selvfølgelig god mening at holde de populære badestrande rene for opskyl, men vi vil godt inspirere landets strandkommuner til at overveje, hvad der skal ske med det fjernede opskyl – for det udgør en potentielt stor værdi, siger biolog Cintia Organo Quintana fra SDU.

Hun repræsenterer SDU i projektet CONTRA, hvor en række østersølande er gået sammen om at udforske værdierne af opskyl.

Soveposer til soldater

Historisk set har opskyl spillet en stor økonomisk rolle i de egne af verden, hvor der var meget af det. På vore breddegrader har hele kystsamfund ved nordsøkysten og Østersøen været afhængige af denne indtægtskilde. Lokalt brugte man opskyllet til at lave tage og bygge diger, og hvis det var friskt nok, røg det i suppegryden eller dyrenes fodertrug.

Egentlig eksport opstod, når man indsamlede og tørrede store mængder: Det blev så presset i baller og eksporteret til andre egne af Europa, hvor det f.eks. blev brugt i madrasproduktionen eller som emballage til at putte om skrøbelige forsendelser.

Under første verdenskrig blev al tysk indsamling af opskyl inddraget til produktion af soveposer til soldaterne. Tang blev – og bliver stadig – også brugt til at fremstille geleringsmidlet agar agar, som bruges i stedet for husblas eller jævning af fødevarer.

– Der er rigtig mange måder, man kan udnytte opskyllet på - også i dag, siger Cintia Organo Quintana.

Køge Kommune er en af projektets partnere, og her kender man godt til udfordringen med opskyl på strandene. Kommunen har en lang kyststrækning med strande, der tiltrækker gæster fra hovedstadsområdet, og i sæsonen bliver strandene renset hver dag.

– For os handler det om bæredygtighed: at vi både kan holde vores strande attraktive for gæsterne og samtidig få noget nyttigt ud af opskyllet, siger projektmedarbejder Sara Hillbom Guizani fra Grøn Omstilling i Køge Kommune.

I CONTRA projektet vil Køge Kommune forsøge at lave en særlig tangkompost af det indsamlede opskyl.

Tangkompost til losseplads

– Kompost kan bruges til at sænke udslippet af metan fra gamle lossepladser. Det er en teknologi, der kaldes biocover. Bakterier i komposten kan omdanne metan til CO₂ og vand, hvilket belaster atmosfæren ca. 25 gange mindre end udslippet fra lossepladser.

-Vi vil teste, om man kan bruge kompost lavet af tang i et biocover, forklarer Sara Hillbom Guizani.

Køge Kommune er interesseret i at udvikle bæredygtige metoder til at indsamle og sortere opskyl, så det kan genanvendes af andre – på samme måde som kommunen indsamler og sorterer andet genanvendeligt affald til videresalg. Køge ser et potentiale i tang som en bæredygtig ingrediens i alt fra kompost til isolering.

Udfordring i Østersøen

Projektet har fokus på Østersøen, der har en særlig udfordring; området er meget næringsrigt, og det går ud over dyr og planter i havet på grund af iltsvind og skygning af planter. Kvælstof og fosfor er det altoverskyggende problem: vandløb, åer og floder leder kvælstof og fosfor fra landbrug ud i Østersøen, hvor det får alger til at blomstre op.

I sidste ende fører det til iltsvind, og så forsvinder fiskene og engene af ålegræs ved kysterne.

– Der er stor fokus på at finde metoder til at fjerne kvælstof fra Østersøen. En vej er at skrue ned for landbrugets udledninger. Men et bidrag til at reducere mængden af kvælstof og fosfor kan være at fjerne den overskydende næring i form af tang, som har optaget kvælstof og fosfor, siger Cintia Organo Quintana.

Fotos: Lars Skaaning