Projekt Team
Projekt Koordinator: Kerstin Fischer
Principal Investigators: Søren Wind Eskildsen, Oliver Niebuhr
PostDoc: Maria Alm
PhD student: Nathalie Schümchen
Associated: Lars Christian Jensen
Assistenter: Sascha Steinhoff, Selina Sara Eisenberger
Webinhold: Sascha Steinhoff
Projektet blev støttet af Det Frie Forskningsråd for Kultur og Kommunikation.
Om Projektet
Traditionelle lærematerialer inden for fremmedsprog fokuserer almindeligvis på grammatik og ordforråd, og, i et vist omfang, på udtale. Derimod udelades normalt sprogets pragmatiske og prosodiske egenskaber på grund af uklarhed og kompleksitet; det er vanskeligt at præcisere deres relevante funktioner og at formidle dem til lørnerne på en effektiv måde. Et enkelt, men ikke trivielt, eksempel er at lære, hvordan man lærer at stiller et spørgsmål; på engelsk kan for eksempel spørgsmål med samme syntaks som en påstand have stigende intonation (fx Stivers 2010; Heritage 2011; Eskildsen 2015; Petrone & Niebuhr 2013). I modsætning til engelsk synes alle danske ytringer at have en mere eller mindre faldende intonationskontur; tilmed spørgsmål med påstandssyntaks rapporteres at have en meget let faldende eller næsten flad intonation (Grønnum 2005). Spørgsmålet er: Hvis prosodien i det nye sprog er svær at gennemskue pga. manglende systematik eller andetsprogslørnerens forventninger, hvordan lærer lørneren så at skelne mellem fx spørgsmål og påstande?
Dette projekt sigter mod at udvikle materialer til at undervise andetsprogslørnere (L2-lørnere) i prosodi. Vi vil analysere optagelser af naturligt forekommende samtaler med konversationsanalytiske (CA) metoder med henblik på at identificere de prosodiske træk, som modersmålstalende bruger for at udføre visse kommunikative opgaver. Disse bliver derefter sammenlignet med den sproglige adfærd hos andetsprogslørnere, når de kommunikerer på deres andetsprog (her: dansk, engelsk og tysk).
Når vi har identificeret et vist lingvistisk træk som en mulig årsag til problemer, bruger vi Human-Robot-Interaction-eksperimenter (HRI) for at undersøge de kommunikative funktioner ved dette træk. Lingvistiske træk, der har en naturlig funktion i interaktionen mellem mennesker, skal nemlig også testes i en kontrolleret interaktionskontekst. Menneske-robot-interaktioner, hvor forsøgspersonerne interagerer direkte med robotten, har den fordel, at vi kan variere ét træk ad gangen i robottens adfærd, mens vi stadig indlejrer det undersøgte træk i en interaktionskontekst. Derefter kan vi for eksempel bruge videoklip af menneske-robot-interaktioner fra vores eksperimenter til at undervise i de kommunikative funktioner ved prosodiske træk, og yderligere visualiseringsmetoder skal udvikles inden for projektet for at hjælpe andetsprogslørnere med at forstå og bruge L2-prosodi korrekt. Undervisningsmaterialerne vil med tiden blive gjort frit tilgængelige til download og brug for lærere (og lørnere).