I tilknytning til Center for Gymnasieforskning har SDU en lang række efteruddannelsestilbud til lærere på alle ungdomsuddannelserne. Vi udbyder både dagskurser på på SDU og skolebaserede kurser. De skolebaserede kurser kan afholdes for hele lærerværelset eller mindre dele af lærerkollegiet, fx faggrupper. Kurserne tilrettelægges i samarbejde med den enkelte skole, så kurset adresserer netop jeres behov. Skolebaserede kurser bygger på forskningsbaseret viden og kurserne afvikles ofte i et samarbejde mellem forskere og de praktikere fra sektoren, som er tilknyttet vores underviserstab. Denne konstruktion giver et grundlag for en undervisning, der formidler forskningsmæssige indsigter og samtidig bidrager til at omsætte det til den praksis, lærerne arbejder med. Nedenstående er blot et udsnit af nogle af de efteruddannelsestilbud, vi udbyder. I samarbejde med skolerne skræddersyer vi en række andre tilbud indenfor både fagdidaktik og almendidaktik.
Kontakt Anne Bang-Larsen for videre drøftelse: anneb@sdu.dk , tlf. 61 999 139.
Eksempler på temaer til efteruddannelsesforløb:
- Faggruppebaserede kurser indenfor hele den humanistiske fagrække.
- ChatGPT og AI– Hvordan inddrager vi det kvalificeret i undervisningen?
- Feedback på opgaver – Inspiration til at kvalificere mundtlig og skriftlig opgavefeedback.
- Styrk den faglige mundtlighed – Hvordan kan man arbejde med at højne kvaliteten af fx elevoplæg?
- Klasseledelse – Fra teori til praksis.
- Onlineundervisning – Hvorfor, Hvordan og Hvornår?
- Hvordan kan man i opgaveskrivning arbejde med udvikling af elevens faglige og selvstændige stemme?
- Aktionslæring – Introduktion til, hvordan lærere kan udvikle og blive klogere på egen praksis.
- Feedback, progression og vejledning i de større skriftlige, flerfaglige opgaver.
- Gruppearbejde – Hvorfor, hvornår og hvordan?
- Kollegial supervision – Et redskab til styrkelse af kollegial sparring.
- Bæredygtighed i undervisningen.
- At være lærer i det mangfoldige klasserum – Perspektiver på, hvordan man kan skabe et trygt og inkluderende klasserum.
- Peerfeedback – Hvordan kan man kvalificere peerfeedback-processer?
- Tydeliggørelse af de faglige forventninger – karaktergivning og prøveområdet.
- Faggruppeledelse og mellemledelse – Hvordan kan man adressere de udfordringer, der er knyttet til ledelse i praksis?
- Lektieanvisninger – Hvordan kan man understøtte lektielæsningen gennem instrukser?
- AP i anvendelse – Skab synergi mellem AP og det videre arbejde i sprogfag og dansk
- HTX – Feedback i arbejdet med SOP
- Dialogisk mundtlighed – værktøjer til at styrke en åben og undersøgende klassedialog.
- Trivsel i et overgangsperspektiv – Redskaber til at understøtte elevernes faglige trivsel i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne.
- Droner og matematiske beregninger.
- Læselyst – Hvordan kan man understøtte elevers læsning af faglitteratur og skønlitteratur.
- Projektledelse.