Målgruppe: Lærere og mellemledere på ungdomsuddannelserne.
Undervisere: Uddannelsesleder og lektor, Lisbeth Løgstrup Fischer og lektor, Rita Juncher Christensen.
Tid, sted og pris: Kurset udbydes som skolebaseret kursus og udvikles i samarbejde med den enkelte skole. For nærmere aftale kontaktes Anne Bang-Larsen, tlf. 61 999 139, email: anneb@sdu.dk
Formål:
Formålet med kurset er, at give deltagerne redskaber til, hvordan man i praksis kan arbejde med kollegaledelse, når man fx i teamsamarbejdet, i ledelse af arbejdsudvalg eller som faggruppeleder befinder sig i en position, hvor ledelse af kolleger indgår.
Indhold:
Kurset har fokus på de udfordringer, man som underviser i gymnasiesektoren kan opleve med ledelse af kolleger, eksempelvis i klasseteams og faggrupper. Vi tager afsæt i den måde, man forvalter teamarbejdet på, på den enkelte skole. På kurset introduceres til forskellige metoder og redskaber, blandt andet aktionslæring og redskaber til konflikthåndtering, der kan understøtte samarbejdet og opgaveløsningen i teams.
Arbejdsform:
Kurset er opbygget som en workshop med en vekselvirkning mellem præsentationer og hands-on-øvelser, hvor deltagerne får mulighed med at arbejde med nogle af de dilemmaer de oplever i den daglige praksis.