Energisk samarbejde satte strøm til forskers virksomhed

Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk

Der gik ikke længe fra Steffen Thrane Vindt gik i gang med sit ph.d.-projekt på SDU, til han indså, at det rummede en forretningsmulighed.

Kemiingeniøren har udviklet en superkondensator med en hybridelektrolyt, som lynhurtigt kan lagre energi på en bæredygtig og billig måde.

Han fremhæver, at en superkondensator kan gøre biler mere energieffektive og sikre en jævn lagring af strøm fra vindmøller og solceller.

— Superkondensatoren har eksisteret i mange år, så fokus i mit ph.d.-projekt var i stedet at gøre den billigere ved at bruge materialer, som kan produceres langt billigere end til eksisterende teknologier, siger Steffen Thrane Vindt.

^{Fotos: Michael Yde Katballe}

For eksempel er det lykkedes den 27-årige kemiingeniør at udvikle en metode til at fremstille højtydende elektrodematerialer af et billigt restprodukt som pistacienøddeskaller.

Energi som vinden blæser

Steffen Thrane Vindt ser en række perspektiver i sin opfindelse og giver to eksempler på, hvordan en superkondensator kan bidrage til mere effektiv energilagring i fremtidens teknologi. Det gælder især for biler.

— Målet er ikke at erstatte alle batterier i en elbil med en superkondensator. Men alle biler, uanset om de kører på brændstof, brændselsceller eller batteri, har gavn af, at teknologien bliver kombineret med en superkondensator, siger Steffen Thrane Vindt og uddyber:

— Batterier og brændselsceller har en højere energitæthed, men er følsomme over for impulsbelastninger, som tærer på deres effektivitet og levetid. For langt de fleste biler vil det være en fordel at have en veldimensioneret kondensatorbank, som kan arbejde i hybrid med en anden energiteknologi og dermed muliggøre regenerativ bremsning og hurtigladning.

Samtidig kan superkondensatoren udnytte overskudsstrøm fra vindmøller og solceller.

— Vedvarende energiteknologier har det problem, at de er meget sporadiske i deres produktion. De laver strøm, når vinden blæser eller solen skinner, mens vi på andre tidspunkter er nødt til at tænde for et kulkraftværk. En superkondensator kan lagre den grønne energiproduktion til en jævn forsyning, siger Steffen Thrane Vindt.

Vigtigt samarbejde

Da Steffen Thrane Vindt endnu var i begyndelsen af sit ph.d.-projekt, og superkondensatoren kun var teoretiske skitser, forestillede kemiingeniøren sig, at han skulle forfølge en klassisk akademisk karriere med forskning, publicering og undervisning.

Undervejs i forløbet fik han etableret kontakt til ophavsmændene til den fynske virksomhed ERD. Her blev den erfarne iværksætter Steen Yde-Andersen en vigtig sparringspartner, og tankerne om at introducere en ny type superkondensator på markedet begyndte at tage form.

På et tidspunkt blev de sat i forbindelse med en erhvervsudvikler i det daværende SDU Erhverv (som i dag hedder SDU RIO).
Her gjorde rådgiveren dem opmærksom på, at det ville være en fordel snart at få patent på idéen.

— Han havde meget tiltro til os og hjalp især med nogle af de praktiske formalia til at opnå beskyttelse af idéen. Samtidig udfordrede han os hele tiden til at vise hvor langt, vi var nået, og forklare hvori det skelsættende i opfindelsen bestod, siger Steffen Thrane Vindt.

Ansøgning hastede

Sideløbende med opfindelsen arbejdede Steffen Thrane Vindt videre med sin afhandling.

Det blev et intenst forløb med en hektisk afslutning, hvor de i sommeren 2016 endte med at sende en hasteansøgning til det danske patentagentur, dagen før afhandlingen blev afleveret på SDU.

I december 2016 blev virksomheden InnoCell etableret med en ejerkreds bestående af Steffen Thrane Vindt, investorer fra ERD samt SDU-selskabet Science Ventures, der understøtter og investerer i teknologiske iværksætterprojekter.

Spøjs balancegang

Virksomheden er fortsat i en udviklingsfase, hvor der stadig bliver arbejdet med en prototype.

— Vi prøver på at komme så hurtigt som muligt hen i en fase, hvor vi sætter en produktion i gang. Men det er en spøjs balancegang. Jo hurtigere man prøver at få processen i gang, jo dyrere bliver det, og desto mere risikerer man at miste ejerandele til nye investorer. Lige nu er det kravlehastighed, hvor jeg kan bruge et par timer om ugen på at udvikle teknologien.

Næste skridt er at få produktet med i nogle projekter med energilagring i stor skala. Det kunne være hos bilfabrikanter eller i vindmølleindustrien.

— For mange er det en fremmed tanke at bruge en superkondensator på den måde, vi foreslår. Den eneste vej til at overbevise skeptikerne er at komme med i pilotprojekter, hvor vi får lov til at lave et demonstrationsanlæg. Det vil være en fantastisk mulighed for at vise, hvad vores produkt kan.

Ting med funktion

I øjeblikket lever Steffen Thrane Vindt den traditionelle universitetstilværelse som forsker og underviser i en post.doc.-stilling på SDU’s Tekniske Fakultet.

Det har givet anledning til jævnlige overvejelser hos Steffen Thrane Vindt om hans faglige identitet.

— Jeg spekulerer tit over, hvor jeg hører til. Er jeg videnskabsmand eller iværksætter? I den akademiske verden er der meget fokus på publikationer. Jeg kunne have lavet tre publikationer i stedet for en patentansøgning, som umiddelbart kunne have gavnet min forskerkarriere mere. Men en af grundene til, at jeg blev kemiingeniør, er, at jeg godt kan lide, når ting har en funktion. Og netop derfor er det en stor tilfredsstillelse, at de tanker og forestillinger, jeg har gået med i hovedet, viser sig at have nogle kommercielle perspektiver, som vi nu skal i gang med at forfølge.