Julia Dakwar, Anne-Christine Hoff Rosfeldt og Flemming Smedegaard arbejder ud fra et situationelt dialektisk grundlag med at udvikle teorier og metoder inden for både kommunikation, ledelse og organisation.
Ved situationelt forstås, at teori- og metodevalg bør være situations- og formålsbestemt både i forhold til: (1) hvilke teorier og metoder der skal bruges i det enkelte tilfælde, (2) hvor hovedvægten skal lægges, og (3) med hvilken detaljeringsgrad analysen skal gennemføres, fordi forskellige teoretiske perspektiver lægger op til at undersøge noget forskelligt i det fænomen, der undersøges.
Ved dialektisk forstås, at der altid eksisterer en modsætning, og at ethvert valg altid er et udtryk for at valg mellem modsætninger. Videnskabelige teorier og metoder udgør ikke objektive sandheder, men blot er udtryk for en social konsensus blandt nogle forskere. Der eksisterer på samme tid mange konkurrerende paradigmer, og hvert af disse paradigmer kan have en større eller mindre forklaringskraft, der kan bidrage til vores samlede forståelse af verden på et bestemt tidspunkt.
Gruppen har hidtil publiceret følgende artikler:
1. Julia Dakwar, Anne-Christine Rosfeldt Lorentzen og Flemming Smedegaard (2015): En ansats til en teori om Situationel Dialektisk Ledelse. In: Det Ny Merino, nr. 1. Syddansk Universitet: Institut for Sprog og Kommunikation.
I denne artikel argumenteres der for, at der er behov for et nyt ledelsesparadigme, som døbes Situationel Dialektisk Ledelse. Hovedudgangspunktet for tankerne bag den nye teori er dialektisk teori, som suppleres med inspiration fra vidt forskellige teorier, der ikke før har været tænkt sammen, nemlig Bert Hodges værdirealiseringsteori, Ralph Staceys teori om komplekse, responsive processer og Jørgen Bang og Jørgen Døørs dialektiske lingvistisk, der i artiklen videreudvikles til dynamisk dialektisk lingvistik. Der suppleres endvidere med inspiration fra teorier, der handler om forskellige typer af organisationsmedlemmer, bl.a. Helle Heins arketypeteori, Thomas Højrups livsformsteori og Helle Petersens cen-lok teori om forandringskommunikation. I en ramme af et dialektisk mindset samles tankerne i artiklens afsluttende afsnit, hvor der skitseres en række krav, som ledelse og ledere i Situationel Dialektisk Ledelse vil skulle efterstræbe.
Læs hele artiklen her.
2. Julia Dakwar, Anne-Christine Rosfeldt Lorentzen og Flemming Smedegaard (2017): Ni antagelser om Situationel Dialektisk Videnskabsteori. In: Det Ny Merino, nr. 15. Syddansk Universitet: Institut for Sprog og Kommunikation.
I denne artikel præsenteres et præliminært bud på en Situationel Dialektisk Videnskabsteori (SDV) i form af ni antagelser. Situationel, fordi antagelserne ikke er statiske, men alle overvejelser og valg under de enkelte antagelser er afhængige af situationen. Dialektisk, fordi alle ni antagelser opererer med dialektiske modsætninger, og alle videnskabsteoretiske valg ses som valg på kontinua.
De ni antagelser, som bliver præsenteret og diskuteret i artiklen, er:
Antagelse 1: Teori og praksis fordrer hinanden
Antagelse 2: Del og helhed hænger sammen
Antagelse 3: Forbundne sagsforhold påvirker gensidigt hinanden
Antagelse 4: Fortid, nutid og fremtid hænger sammen
Antagelse 5: Her, nærhed og fjernhed hænger sammen
Antagelse 6: Kendsgerninger og værdier er to alen af samme stykke
Antagelse 7: Dialektiske modsætninger har ikke noget slutpunkt
Antagelse 8: Tilfældighed og forudsigelighed eksisterer side om side
Antagelse 9: Situationel dialektisk videnskabsteori er multiperspektivisk
Læs hele artiklen her.
3. Julia Dakwar, Anne-Christine Hoff Rosfeldt og Flemming Smedegaard (2018): Muligheders umuligheder og umuligheders muligheder i Situationel Dialektisk Diskursanalyse. In: Det Ny Merino, nr. 30. Syddansk Universitet: Institut for Sprog og Kommunikation.
I samme tradition som organisationsteoretikeren Gareth Morgan (Morgan 2006) argumenterer for, at man kan nå en dybere forståelse af livet i organisationer ved at analysere dem multiperspektivisk gennem forskellige organisationsmetaforer, argumenteres i denne artikel for, at man kan nå en dybere indsigt i kommunikation ved at analysere kommunikation multiperspektivisk gennem forskellige teoretiske perspektiver. Tilgangen kaldes Situationel Dialektisk Diskursanalyse (SDD). Begreberne Situationel og Dialektisk er valgt i forlængelse af de tidligere arbejder om henholdsvis Situationel Dialektisk Ledelse (Dakwar et al. 2015) og Situationel Dialektisk Videnskabsteori (Dakwar et al. 2017). Indledningsvis argumenteres for valget af begrebet diskursanalyse frem for kommunikationsanalyse. Der præsenteres i artiklen syv forskellige tilgange, der vil kunne indgå i SDD: (1) Diskurs som tekst i kontekst: Pragmatik, (2) Diskurs som tegnudveksling: Semiotik, (3) Diskurs som systeminstantiering: Socialsemiotik, (4) Diskurs som dialektik: Dialektisk lingvistik, (5) Diskurs som overtalelse: Retorik, (6) Diskurs som fortælling: Narratologi og (7) Diskurs som modtagelse: Receptionsteori. Artiklen afsluttes med en invitation til selv at tilføje flere tilgange samt en kort præsentation af SDD-flowmodellen.
Læs hele artiklen her.
Kontakt for yderligere information: Anne-Christine Hoff Rosfeldt, aclorentzen@sdu.dk, Flemming Smedegaard, fsm@sdu.dk eller Julia Rytter Dakwar, julia@sdu.dk