Da Institut for Klassisk arkæologi i de tidligste år af Odense Universitets eksistens besluttede at arbejde for at etablere en studiesamling, var begrundelserne blandt andet formuleret således i et brev til daværende rektor: ”Det er af betydning, at de studerende får førstehåndskendskab til forskellige former for antikt kunsthåndværk og øves i bedømmelse af tekniske problemer, som kun kan læres ud fra det primære materiale.” Denne ambition er gennem tiden blevet indfriet gennem publiceringsprojekter (se Corpus of Cypriote Antiquities vol 22 og Corpus of Cypriote Antiquities vol 23), studenterøvelser og formidlingsprojekter. Fremover fortsætter studiesamlingen med at være et centralt omdrejningspunkt i de studerendes uddannelse. Samlingen skal gennem undervisning og studiegruppeaktiviteter introducere de studerende til akademiske færdigheder som typologisering, stilgenkendelse, katalogisering og formidling, f.eks. små særudstillinger, udarbejdelse af skriftligt eller digitalt formidlingsmateriale samt øvelser i omvisninger. Endvidere giver arbejdet med samlingen studerende mulighed for at tilegne sig traditionelle færdigheder som teknisk genstandstegning og registrering, der eksempelvis kan anvendes ved feltarbejde eller i museumsarbejde.
For forskere er studiesamlingen nu også tilgængelig og kan dermed indgå i både nationale og internationale forskningssammenhænge. Klassiske studier hilser samarbejdsinitiativer velkomne og inviterer alle forskere, der måtte have interesse i at tilgå og arbejde med samlingen, til at henvende sig til samlingsansvarlig lektor ph.d. Jane Hjarl Petersen, jhpetersen@sdu.dk
Formidling til udefrakommende gæster
Når man som udefrakommende gæst besøger studiesamlingen, besøger man ikke blot et antal genstande udstillet i glasmontrer; man besøger et dynamisk arbejdsrum, hvor oplevelsen både omfatter mødet med genstande, der kan indgå i en arkæologisk og kulturhistorisk udstillingskontekst, men som også kan opleves og forstås som repræsentanter for den moderne reception af antikken både ud fra et samlingsperspektiv og ud fra et forsknings- og uddannelsesmæssigt perspektiv. Således vil et guidet besøg kunne indeholde en præsentation af samlingen og dens tilblivelse, nedslag i forskellige dele af materialet, der giver anledning til særligt interessante fortællinger fra den antikke verden kombineret med konkrete eksempler på, hvordan materialet er opbevaret, og hvordan der arbejdes med det på daglig basis: Skuffer kan trækkes ud, og skabe åbnes, så genstande med særlige opbevaringsbehov kan inddrages og præsenteres. De studerendes arbejdsrutiner og egne studier af materialet kan være i centrum for således at give besøgende anledning til at reflektere over historiske så vel som nutidige praksisser omkring kulturhistoriske genstande og deres fortællinger og ikke mindst vores interaktion med dem. Besøgsoplevelsen skal vise, at en studiesamling netop har den særligt fornemme kvalitet at være et laboratorie. Hvordan arbejder vi med arkæologiske genstande, hvilke historier kan de fortælle, og hvordan får vi dem til at fortælle de historier, hvordan kan de bruges i forskning og uddannelse, hvilke valg træffes i formidlingen af dem, i opbevaringen af dem og i den fremtidige sikring af dem? Disse spørgsmål og mange flere vil et besøg i den nyopstillede studiesamling kunne give svar på.