En særlig uge med corona-knap og virtuel frokost

Fortalt til Susan Grønbech Kongpetsak, suko@sdu.dk

Torsdag 19. marts

Jeg sidder ved mit spisebord i min stue, som nu også er min arbejdsplads. I min lille lejlighed er der ikke plads til et kontor, mest fordi jeg har et helt værelse fyldt med tøj, det skal der jo være plads til.

Efter en uge nu ved spisebordet kan jeg virkelig mærke, at jeg savner mit sædvanlige skrivebord med hæve/sænke funktion. Jeg tror aldrig, at jeg har siddet så meget ned, som jeg gør nu. Jeg snakket med en af mine kollegaer om, at jeg savner mit hæve/sænkebord. Hun fortalte, at hun havde set på LinkedIn, at man kunne bruge et strygebræt. Virkelig smart - nu ærgrer jeg mig over, at jeg kun har en tøjdamper herhjemme.

Den nye hverdag på hjemmekontoret er ved at blive det normale. Det er vildt, at vi allerede har været hjemme i en uge. For et B-menneske som mig er det ren luksus, at arbejdspladsen er på den anden side af soveværelsesdøren. Jeg har aldrig været fan af hjemmearbejdsdage, men i denne tid lærer jeg, at det sagtens kan fungere. Heldigvis for det kan man vist roligt sige.

Hver morgen i den seneste uge har der ligget en masse mails, når jeg åbner min computer. Og som det første tænkte jeg: ”Åh nej, er der noget jeg har glemt at gøre?”. Så det er en kæmpe lettelse at se, at alle de mails er Blackboard Announcements fra undervisere, der skriver ud til de studerende for at forklare, hvordan fjernundervisningen kommer til at foregå, og hvordan de skal forholde sig til det tekniske. Informationsstrømmen på Blackboard steg virkelig meget i denne uge.

Alle mine torsdagsmøder blev afholdt helt som normalt. I disse tider betyder det selvfølgelig skype-møder, uden webcam, så folk ikke kan se, at jeg stadig sidder i nattøj. 

Fredag 20. marts

Solen skinner igen, igen – men heldigvis har jeg udsigt til det smukke vejr fra min arbejdsplads. Med alt det sol kan jeg også konstaterer, at vinduerne i min stue - og sikkert også i resten af lejligheden - trænger til at blive pudset.

Fredag formiddag holder studiesekretariatet virtuelt kaffemøde for dem, som har lyst til at være med. Det var en af studienævnssekretærerne, som tog initiativ til kaffemødet på Zoom, hvor alle havde webcam på.
Det var virkelig dejligt at se sine kolleger rigtigt, høre hvordan det går rundt omkring og få et glimt af deres hverdag, der var mange som havde hunde og børn med på skødet til kaffemødet. Det er vist planen, at vi holder kaffemøde hver fredag for lige at samles.

Mandag d. 23. marts 2020
Ugens først statusmøde. Vi vender stort og småt i vores team, og møderne afholdes, så vi kun har mikrofonen slået til, når vi skal sige noget.

Jeg havde et spørgsmål og midt i min snak, ringede det på døren. Min dørklokke er så høj, at hele teamet kunne høre det gennem mit headset. Det var ikke en overraskelse for nogen, at jeg havde shoppet og fik leveret en kjole. Så mit team blev også lige opdateret på, at mit shoppegen ikke lider under lockdown. Og ja – min næste pakke er allerede på vej 😊
I dag var der også pressemøde. Det kom ikke som nogen overraskelse, at lockdown blev udvidet - indtil videre til 2. påskedag. Nu overvejer jeg, om man alligevel skulle købe sig et strygebræt som hæve/sænkebord.

Tirsdag 24. marts

Ingen møder i kalenderen, så nu er mulighed for at fordybe sig i skemalægningen for næste semester. Jeg skemalægger for en række fag, der går på tværs af flere studier. Det bliver lagt først, så alle kan lægge uden om det. Derfor er jeg i gang nu.

Det er et kæmpe puslespil, jeg skal lægge. Det opbygges af informationer fra undervisere, om hvornår de kan undervise, lokalemuligheder og information fra Samfundsvidenskab om deres bindinger, fordi vi har samlæsninger med dem. Målet med det hele er, at de studerende får et godt skema, hvor vi samler undervisningen, der ikke er for mange mellemtimer og alle så vidt muligt får en skemafri dag.

Det fungerer rigtig godt at sidde hjemme og få et overblik over skemalægningen. Jeg kan godt mærke, at der slet ikke er det samme antal forstyrrelser og spørgsmål, det giver større mulighed for fordybelse.

I dag holdt jeg - for første gang under lockdown - virtuel frokostpause med en kollega over Skype Business. Det fungerede virkelig godt og som en helt klassisk frokost, hvor vi sidder med hver vores rugbrødsmadder, kan se hinanden og snakke med mad i munden, som vi plejer. Heldigvis nåede vi også omkring helt normale ting, som ikke havde med corona og hjemmearbejde og gøre. Det kommer jeg helt sikkert til at gøre igen -også med andre kollegaer.

For mig er det også en god måde at få holdt pause på, som man ellers let kommer til at glemme. Når jeg bare er herhjemme virker det i hvert fald tit lidt kunstigt for mig at sætte mig hen og spise frokost et andet sted end ved mit kombinerede skrivebord og spisebord, der er de virtuelle frokostmøder smarte. 

Onsdag 25. marts 2020

Store mødedag med et studienævnsmøde på Historie, eksamensgruppemøde og to statusmøder i mine to studiesekretærteams - jeg er med i to teams, fordi jeg pt. har overtaget nogle opgaver fra en kollega på barsel.

Studienævnsmødet fungerede helt vildt godt på Skype. Vi har mikrofonen slået fra – med mindre man skal sige noget – og så fungerede chatfunktionen som talerække.

På eksamensgruppemødet blev vi introduceret til den nye corona-knap i eksamenssystemet, som vi skal benytte ved de fag, hvor vi er nødt til at bruge nye eksamensformer på grund af nedlukningen.

Hurra for trådløst headset, så kan jeg både lave rygøvelser og spise en hjemmebagt cookie, mens jeg deltager i alle de møder.