Forskning og samfundsudfordringer på Humaniora
På den anden halvdel af årets ledelsesseminar på Humaniora, hvor forskningslederne deltog, var forskning med samfundsrelevans det helt store tema.
Ledelsesseminaret på Humaniora var i år udvidet til at omfatte program for både studieledere og forskningsledere på Huset i Middelfart. Studielederne lagde ud med et interessant døgn om studieintensitet. Læs artikel om studieintensitet fra studieleder-seminaret her og artikel om de studerende vi har her
Derefter samledes både studieledere og forskningsledere til oplæg ved dekanatet og institutledere, der skitserede de mange udfordringer omkring et af de sværeste uddannelsespolitiske spørgsmål pt. nemlig:
Hvordan kan man sikre forskningsbaseringen af Humanioras uddannelser i en tid, hvor kravene øges til forskningshøjde, hjemtagning af eksterne midler og samfundsrelevans?
Oplæggene affødte livlig debat i de forskellige grupper af studieledere og forskningsledere, og det blev tydeligt, at der både var store opgaver at tage fat på og en hel del ideer til, hvordan man kan tage udfordringen op.
Forskningsledernes del af seminaret begyndte med oplæg ved lektor Sarah Davies fra Københavns Universitet med titlen Research Management – Care and Craft, som fremlagde de væsentligste pointer fra et interviewstudie med forskningsledere i både Danmark, Storbritannien og USA omkring ansvarlig forskning.
Efterfølgende holdt SDU’s rektor Henrik Dam oplæg om SDU’s strategiske rammekontrakt.
Forskning med samfundsrelevans
Dernæst rettede seminaret fokus mod SDU’s strategiske satsninger og den stærke tendens i retning af, at eksterne midler i stigende grad rettes mod anvendt forskning, der mere direkte forventes at bidrage til samfundet. Humanioras dekan Simon Møberg Torp og chefkonsulent Rune Nørgaard Jørgensen holdt oplægget De strategiske satsninger, SDU’s strategi og de samfundsmæssige udfordringer.
Her blev det understreget, at der er brug for at udvide fokus i forskningen på Humaniora.
- På Humaniora er vi gode til at hente eksterne midler, men det er primært inden for grundforskning. Tendensen lige nu er bare meget stærk i retning af, at flere konkurrenceudsatte midler målrettes den anvendte forskning. Samtidig fortsætter en samfundsdiskussion, hvor Humanioras relevans udfordres. Helt i forlængelse af SDU’s strategi; vi skaber værdi for og med samfundet, er der derfor brug for at flere projekter på Humaniora målrettes samfundsudfordringer, så vi både kan hente flere konkurrenceudsatte forskningsmidler hjem og synliggøre vores relevans, forklarede chefkonsulent Rune Nørgaard Jørgensen på seminaret.
Mulighedsrummet
Dekan Simon Møberg Torp understregede, at der er brug for at se nærmere på mulighedsrummet inden for den anvendte forskning.
- De store samfundsmæssige udfordringer og udviklingerne inden for teknologien er alt for vigtige til at overlade til de andre fagområder alene. Der er brug for humaniora – måske mere end nogensinde. Og det er af afgørende betydning at udfordringerne og forskningsspørgsmålene, at projekterne bliver defineret på en fyldestgørende måde – og ikke kun af forskere fra de våde områder - så man mindsker risikoen for at stille inadækvate spørgsmål og få inadækvate svar. Der er brug for de humanistiske perspektiver for at løse de store samfundsudfordringer vi står overfor nationalt og globalt.
Arbejde at gøre
Det blev samtidig gjort klart, at der er en udfordrende proces forude for at nå det mål:
- Målsætningen om flere konkurrenceudsatte midler kræver flere projekter med virksomheder og/eller andre partnere uden for universitetsverdenen, og det er ikke nogen let opgave at løse. Det kræver åbenhed over for, at der kan være problemer i virksomheder eller samfundet generelt, man som forsker kan hjælpe med at løse, og her er der arbejde at gøre - især i forhold til synet på grundforskning kontra anvendt forskning, sagde Rune Nørgaard Jørgensen og fortsatte:
- Der findes en del antagelser, som skal udfordres, eksempelvis at anvendt forskning ikke kan være fri forskning og derfor heller ikke er lige så god forskning som grundforskning. Der behøver ikke være en modsætning, man kan sagtens være fri og beslutte teori og metode, selvom man samarbejder om at løse såkaldte ’Societal Challenges’. Antagelsen om, at partnerdeltagelse automatisk reducerer humaniora til et svagt add-on må også udfordres. Hvis vi eksempelvis skal bidrage til løsninger af klimakrisen, så vil det sjældent være med afsæt i et humanistisk projekt, men humaniora kan spille en væsentlig rolle i samarbejdet med andre aktører.
Efter oplægget drøftede forskningslederne gruppevis, hvordan man kan bringe sin faglighed i spil i større projekter. Og seminaret blev afsluttet med oplæg ved bl.a. Esben Flindt fra SDU Rio og debat omkring det eksisterende supporttilbud og - behov inden for forskningen.
Der er i øvrigt mulighed for at debattere videre om forskning, samfundsrelevans og forskningsfrihed, når Det Humanistiske Fakultet og Akademisk Råd inviterer til seminar om forskningsfrihed med bl.a. Terence Karran, University of Lincoln. Det foregår 22. november fra 13 til 16 i Comenius.