Præsentationerne af de enkelte vaser på denne side er forfattet af studerende på den særligt tilrettelagte tilvalgsuddannelse i Arkæologiens kulturhistorie: FJ: Finn Jeppesen, KB: Kamma Bertelsen og MJ: Mai Josefsen og studerende med centralfag i oldtidskundskab: ALT: Anders Lykke Thomsen.
Klik på det enkelte billede for at se fotoet i stor størrelse.
Kande OUKL 98
600-474 f.Kr., den sene arkaiske periode. Højde 30,5 cm. Kanden er fremstillet af lyst gråt ler, den er belagt med slip og bemalet med sort og rødbrun dekoration. Corpus er kuglerundt, halsen er kort, lige og meget snæver, Randen af halsen er kløverbladsformet, Fra randen af halsen til den øverste del af skulderen går en ret smal bifid hank.Kanden står på en lille lav base. Halsen er dekoreret med 4 striber 2 brune omgivet af 2 sorte Corpus på denne kande har en meget original dekoration, som anvender den koncentriske cirkel med 5 ringe på en usædvanlig måde. Omkring halsens basis er der 6 koncentriske cirkler med de 5 ringe, fremstillet med passer. På sidefladerne, i forhold til hanken, snor der sig en bølgelinje over den øverste del af corpus, Den berører under sit forløb en gruppe på 2 cirkler og ender ved en gruppe på 3 cirkler, der er arrangeret som en vindrueklase. Under hanken er 3 sæt cirkler i lodret række. Foran hanken er der 4 sæt cirkler i lodret række. Udfor mellemrummet mellem 3. og 4. cirkelgruppe er der vandret anbragt en cirkel på hver side. Bemalingen på corpus er sort. KB
Kande OUKL 101
Kanden er fra den cypro-geometriske periode og dette kan ses på bemalingen. Den er 21,8 cm høj og har en trykket tud, som gør, at det er let at hælde af kanden. Den er lavet i rødbrunt ler, som giver den varme, rødlige farve.
Dekorationen er sort og består af simple koncentriske cirkler, der er lavet med passer. Der er bemaling på hanken og halsen, men det er på kroppen, der findes mest. Der er elleve tynde linjer, der omkranser kanden ved skuldrene, og på hver side af kanden er der et sæt dekorationer. Disse består af ti tynde koncentriske cirkler, hvor der indeni er fem sæt af fire koncentriske cirkler og helt i midten er der én gruppe af fire koncentriske cirkler. Under tuden findes der igen sæt af fire koncentriske cirkler, hvorimod man under hanken finder dekoration, der er en smule anderledes end resten. Her er der nogle kryds, sæt af fire koncentriske cirkler og i centrum er der en hjullignende dekoration. MJ
OUKL 102
Knde der dateres mellem 1050- 750 fvt. Højde 20,0 cm. Tuden er trykket for bedre at kunne hælde af den, men den har også en længere hals end OUKL 101, som lige er gennemgået ovenfor. Med kandens længere hals betyder det, at det har været lettere at styre, hvor meget der kommer ud af den. Kanden er lavet i rødbrunt ler og bemalingen er sort, ligesom OUKL 101, men OUKL 102 har ikke lige så meget dekoration som den forrige. Tuden og halsen har en smule bemaling, og på kroppen findes sæt af fire koncentriske cirkler. Der er tre store cirkler, hvor der indeni er en lille cirkel. MJ
Kande OUKL 108
Kanden skønnes at stamme fra den tidlige arkaiske periode fra 750-600 f.Kr. Højde. 24,8 cm største diameter. 17,2 cm. Kanden er fremstillet af lyst gråbrunt ler, overfladebehandlet med grønlig slip og bemalet med sort og rødt. Corpus er kugleformet, halsen er lige af moderat længde, halsens kant er kløverbladsformet. Hanken går fra kanten af halsen og til skulderen, den er bifid, idet den har en dyb midterrille. Kanden står på en lav base. Kanden har et mønster af geometriske figurer, bestående af bånd og cirkler, Nogle er større og består af 5 sorte ringe, andre mindre er den typiske med 5 .koncentriske ringe , fremstillet med passer. Øverst på halsen er der 2 sorte bånd og ved overgangen til corpus et sort bånd. Corpus: på sidefladerne, i forhold til halsen , løber der langs randen af corpus et bånd af 4 røde linje. I midten af den cirkel, der dannes af det røde bånd, er der en cirkel bestående af 2 små centrale cirkler omgivet af 3 meget større cirkler, 4 sæt cirkler med de 5 koncentriske ringe er arrangeret symmetrisk omkring den store cirkel i midten. Under hanken er der vertikalt malet 3 sæt af de5 koncentriske cirkler. Foran hanken er der 4 sæt koncentriske cirkler ligeledes anbragt vertikalt. KB
Kande OUKL 163
Denne kande dateres til mellem 1050-750 fvt. Højde 12,2 cm. Tuden er ikke trykket. Kanden er lavet i orange-brunt ler og en del af tuden er knækket af, og der er også et rundt hul på kroppen.
På halsen og hanken er der simpel bemaling ligesom på resten af kanden. På selve kroppen finder vi på skulderen fire sæt af tre koncentriske cirkler hele vejen rundt, hvor der nedenunder hanken løber seks linjer rundt om hele kanden.
De tre kanderne OUKL 102, 103 og OUKL 163 minder meget om hinanden i farve og bemalingen på alle er sort. Sættene med fire koncentriske cirkler er noget, der går igen på alle tre kander. Ligeledes er det også noget, der er kendetegnende for tidsperioden, hvor man har lært at bruge passer, og denne form for design derfor er meget populær. MJ
Kande OUKL 168
Sen cypro-geometriske periode fra 850-750 f., dvs. fra den sidste geometriske periode eller fra begyndelsen af den tidlige arkaiske. Højde 18,5cm. Største diameter 10,3cm. Kanden er fremstillet af en lys grålig ler og belagt med en lys slip. Den er bemalet med sort og mørkebrunt og er fremstillet på en drejeskive. Corpus er ægformet, halsen er lige med lige kant. Den står på en lav basis. Hanken er særpræget, den sidder på kanten af halsen og er flad. Fra skulderen udgår der en kegleformet tud. Kanden er bemalet med sort på hank, hals, tud og corpus. Hanken har en sort plet i midten til siderne for denne er der transverselle streger, der måske skal føre tanken hen på en kurvehank. Halsen er malet sort ved basis er der 2 bånd. Tuden har en sort ring ved basis og 3 sorte streger, der går fra basis til randen. Corpus har lidt over midten under tuden et dekorationsbånd. Det øverste og nederste bånd er malet med en tyk sort streg, de mellemliggende 5 er tyndere og malet med mørkebrunt, De er ikke helt skarpt afgrænsede. De nederste løber sammen. KB
Kander OUKL 331 og OUK 334
OUKL 331 (tv.): Højde 26.8 cm, max. Diameter 9.0 cm, dybde fra kant 5.7 cm. Hellenistisk 325-50 f.v.t. Bevaret højde 25.0 cm, max. Diameter 8.5 cm. Hals og kant er udbedret, fragment på halsen mangler. Rød-brunlig ler. Prangende kant ved munding, hulsleben hals, torpedo cylinderformet og riflet krop med tilspidset knop base. Vertikal håndtag på kroppen.
OUKL 334 (th.): Jernalder. Kant og del af halsen mangler. Grålig poleret ler, svag grøn nuance. Ribben på kroppen som B.149. jar. Objekterne benævnt som Jar/krukke er uskønne, udekorerede, grove, men formålet har modsat ikke været, at de skulle fungere som pyntegenstande. Der er tale om rent praktiske objekter, som havde til formål at fungere som datidens emballage. Knop basen bevirker at genstanden ikke har, kunne stå ved selvstøtte, og derfor uegnet til henstilling på hård flade. De har formentlig stået side om side i sandkasser, under transport, – med deres værdifulde indhold – mellem handelsstederne. FJ
Amfora OUKL 358
Østgræsk, fra det 6.årh. f.v.t. Højde 22.3 cm, max, diameter 15.8 fra base 7.5 cm, dybde fra kant 10.5cm. Repareret, udbedret, fragmenter på hals og skuldre mangler. Dekorationen på den ene side er særligt slidt. Det rødbrune blad motiv på halsen forestiller formentlig oliventræets aflange ovale blade. Fin rødlig brun ler, gullig blankpoleret, mat brunlig maling. Ring base, ægformet krop med bløde afslappede skuldre, hulsleben hals, modsat udadvendt kant, to modsatte vertikale jævne direkte håndtag fra hals til skuldre. Malede læber, tredelt indrammet motiv. Fire mat brunlige bånd indrammer, cirkulerer om kroppen nedenfor håndtag, og bånd på ydersiden af håndtag. FJ
Amfora OUKL 561
Denne amfora er fra den cypriotiske jernalder. Identisk med B. 78. amfora. OUKL. 149B. Højde 17.2 cm, max. Diameter 13.7 cm, dybde fra kant 10.6 cm. Hals udbedret, to fragmenter mangler, og dele af foden mangler ligeledes, overfladen er meget slidt. Lys rødlig-brun ler, gullig blankpoleret, mat sort og mørk brunlig-rød maling. Udadvendt jævn kant, lige hals med bølgemønster, mørkt bånd, ægformet krop på kort hulsleben stængel stamme og lav tidligere ”flot” fod. To modsatte håndtag fra kant til skuldre, nedenfor cirkulerer et ubestemmeligt antal bånd kroppen mod foden. Ubestemmeligt pga. slid. På indersiden pryder slidte røde bånd og tre sorte linjer fra kanten og nedefter. FJ
Bugamfora OUKL 349Fundsted Cypern. Cypro-geometrisk ca. 850 fvt. Højde 56,3 cm, største diameter 35,6 cm, mundingens 24,0 cm, fodens 12,5 cm. Vasen er sammensat af mange store og små fragmenter, da den har været meget beskadiget. Udover at dens farve er kraftigt slidt, optræder der også rødbrune misfarvninger på de lyse flader af vaselegemet efter brændingen (se billede 1 og 2). Det anvendte ler er lyst gult og dækket af et hvidt overtræk. Til dekorationen er der anvendt både sort/brun og rød farve.
Læben er helt ret og flad. Ved overgangen fra halsens munding til læbens begyndelse er der øverst en tynd stribe, og lidt længere nede kommer der et bredere bånd. Selve læbens flade er også dekoreret med 5 grupper af tværgående penselstrøg på henholdsvis 5, 6, 9, 10 og 11 streger, hvoraf gruppen på 9 er meget slidte. To tynde striber, hvoraf den ene følger kantens rand, danner rammen om de tværgående penselstrøg (se billede 3). Halsen er konkav og har hele vejen rundt et bredt rødt bånd. Det er det eneste sted, hvor farven rød er anvendt. Den røde dekoration er indrammet af 4 streger både over og under den. Resten af halsen er ubrudt sort. Halsens overgang til vaselegemet er skarp; skuldrene er næsten vandrette. På indersiden af halsen kan man tydeligt se, hvordan den er modelleret op af lerpølser (se billede 3 og 4). Rundt om skuldrene er der 4 malede og krydsskraverede trekanter, der hver især adskilles af 4 vertikale linjer. Under trekanterne kommer der 2 bånd på det ægformede vaselegeme. Mellem de 2 horisontalt anbragte hanke løber der 2 bølgebånd. De er formentlig blevet malet på med løs hånd, mens vasen er blevet drejet på en drejeskive, eftersom bølgebåndende har fået en hældning. Det fremstår især tydeligt, hvor båndende bliver afbrudt på hver side af hankene og står asymmetrisk i forhold til hinanden (se billede 5). Under hankene er der et bredt bånd med 4 meget tynde striber af lerets oprindelige gule farve. Et smallere enkeltstående bånd går rundt om den nedre del af legemet. Bunden og ydersiden af hankene er ubrudt sort. Selve foden har karakter af bare at være en ring (se billede 6). ALT