Skip to main content
DA / EN

Stort besøg fra A.P. Møller Skolen på SDU i Sønderborg

A.P. Møller Skolen i Slesvig gæstede i går SDU i Sønderborg med et usædvanligt stort antal elever

Omtrent 100 elever fra A.P. Møller Skolen i Slesvig fik i går stiftet bekendtskab med faglighederne ved Syddansk Universitet i Sønderborg.  Det var størstedelen af skolens kommende 1., 2., og 3. g-klasser på studieretningerne for sprog, samfundsforhold og naturvidenskab, der tog en dag ud af undervisningen for at deltage i forelæsninger og workshops på SDU.

 

Elever opfandt fremtidens transportbånd

På SDU havde studerende og undervisere tilrettelagt særlige programmer for gymnasieeleverne ud fra deres studieretning. For eksempel havde studerende fra ingeniøruddannelsen Innovation and Business arrangeret en workshop om transportbånd for de naturvidenskabelige gymnasieelever. Eleverne skulle udtænke idéer til udvikling af transportbånd og, ved at identificere mulig kunder og deres behov, derefter udarbejde en forretningsmodel for deres transportbånd.

 

Programmet bød desuden på en introduktion til uddannelserne ved SDU samt en rundvisning på Alsion.

 

Billede: Elevkoncentration under workshop.

Redaktionen afsluttet: 19.06.2013