Dansk-tysk samarbejde skal skabe lynhurtig og præcis kræftdiagnosticering

- Operationen gik fint, men vi mangler endnu svar på prøver for at sikre os, at det er helt væk.

Den besked får tusindvis af mænd og kvinder hvert år, men nu har vi et berettiget håb om, at de kan blive denne meddelelse foruden. NanoSyd på Syddansk Universitet og Institut für Biomedizinische Optik (BMO), Universität zu Lübeck, Odense Universitetshospital og Universitätsklinikum Schleswig-Holstein har nemlig startet et projekt, CellTom (forkortelse af Molecular Cell Tomography for improved cancer surgery), som har til formål at udvikle en ny, lynhurtig og pålidelig diagnosticeringsmetode.

Den nye metode skal allerede under en operation gøre det muligt at kontrollere, hvorvidt en kræftsvulst er blevet fjernet helt. Til det formål kombinerer CellTom-projektet avancerede mikroskopteknikker på begge sider af den dansk-tyske grænse.

Det danske ion-mikroskop, ORION, som har til huse på Syddansk Universitet i Sønderborg, kan både måle og arbejde med størrelser på helt ned til en nanometer, eller en milliontedel af en millimeter, hvilket betyder, at ORION ikke blot er i stand til at stille skarpt på bittesmå celler, men også proteinerne inde i dem. Den fantastiske præcision som ORION arbejder med, skal være med til at stille langt mere pålidelige kræftdiagnoser.

Mens Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet har et ion-mikroskop, som excellerer i præcision, så er BMO på Universität zu Lübeck i besiddelse af et lynhurtigt laser-system med speciale i tomografi.

I samarbejde med ORION, er det målet, at udvikle udstyr, som kan bruges på operationsstuen, så yderligere undersøgelser bliver overflødige, da en præcis og lynhurtig diagnosticering vil være mulig at foretage på stedet.

- ORION kan undersøge grænseflade i væv, og se om der dannes nye kar i tumorvæv. Det tyske lasersystem er lynhurtigt og kan på sigt blive et værktøj i operationsstuen. Sammen kan det munde ud i hurtigere og bedre diagnosticering, siger Niels Marcussen fra Odense Universitetshospital.
Niels Marcussen er én af de mange forskere, som er inden over projektet, og han ser mange, gunstige perspektiver i det tre år lange CellTom-projekt. Sygehus Sønderjylland (SSJ), Patologiafdelingen Region Sjælland (PRS) er begge netværkspartnere i projektet.

Og netop involveringen af sygehusvæsenet på begge sider af den dansk/tyske grænse er essentiel for leder af Mads Clausen Instituttet i Sønderborg Horst-Günter Rubahn. For ham er det vigtigt, at de resultater, der skabes i den akademiske verden, formidles til det øvrige samfund.

 

- CellTom planlægger at etablere et virtuelt servicecenter, der fungerer som kontaktpunkt for interesserede institutioner, læger og virksomheder, der kan drage fordel af at bruge de nye mikroskopimetoder. På den måde kan sundhedsvæsenet følge med i forskningen, ligesom de kan komme med vigtig feedback undervejs, udtaler professor Rubahn.

Samlet set vil projektet resultere i et vidensløft i programområdet som resultat af vedvarende innovation, der kan skabe nye jobs – ikke alene i sundhedssektoren. Projektet gennemføres i et grænseoverskridende samarbejde, fordi partnerne her kan kombinere deres komplementære teknikker og ekspertise. CellTom-projektet varer i tre år og er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.