Bitten og Mads Clausen Fonden støtter Innovation Lab med 1 mio. kroner
Takket været en generøs donation fra Bitten og Mads Clausen Fonden kan sektionen for SDU Innovation and Design Engineering ved Mads Clausen Instituttet, SDU, nu implementere et veldesignet innovationslab.
MCI Innovation Lab er et rum, der på lige fod fostrer innovation for professionelle, forskere og studerende. Konceptet gør innovationsprocessen mulig i unikke omgivelser. Dette opnås ved at fokusere på faser i innovationsprocessen, nærmere betegnet ideation, produkt- og procesudvikling samt relaterede business-aspekter. Disse fokusområder er reproduceret fysisk i laboratoriet for a understøtte en håndgribelig innovationsoplevelse, der forbedrer undervisning, forskning og praktisk problemløsning.
Åbent for industrien
Iværksættere og professionelle fra enhver industriel baggrund kan få gavn af workshops i de forskellige områder af laboratoriet og kan benytte MCI Innovation Lab samt SDU Innovation and Design Engineerings kompetencer til at få egne innovationsindsatser til at vokse.
MCI Innovation Lab er derudover støttet af Interreg-projektet SPICE. Det står fuldt færdigt i maj 2016 og SDU Innovation and Design Engineering ser frem til at byde studerende, forskere og erhvervsfolk velkommen til at sætte ny fart i innovationen via en unik og spændende tilgang.
For yderligere information, kontakt venligst sektionsleder for SDU Innovation and Design Engineering Alexander Brem (brem@mci.sdu.dk) eller videnskabelig assistent Kari Kleine (kleine@mci.sdu.dk).