Skip to main content
DA / EN

IRCA videnskabelig filmfestival

I forbindelse med Forskningens Døgn afholdt det nye innovationscluster, IRCA, en videnskabelig filmfestival. Fire finalister blev præsenteret til den videnskabelige filmfestival ceremoni i koncertsalen, Alsion Sønderborg.

Gæsterne ankomst på den røde løber markerede starten på den videnskabelige filmfestival ceremoni. Blandt de mange gæster til filmfestival-ceremonien var borgmesteren fra Sønderborg Kommune, Erik Lauritzen, og præsidenten fra Fachhochschule Flensburg, Holger Watter. Derudover fandt mange vigtige stakeholdere fra den dansk-tyske region vejen til den smukke koncertsal for at fejre de fire finalister af den videnskabelige filmfestival.

Fire meget forskellige kortfilm
Fire meget forskellige kortfilm fra gymnasier i Esbjerg, Nykøbing Falster, Aabenraa og fra Fachhochschule Flensburg deltog i finalen af den videnskabelige filmfestival. Alle kortfilm havde som emne lys, men formidlingen af dette emne var meget forskelligartet. Publikum havde muligheden for at stemme på deres favorit, efter at have set alle fire finalister. Men den endelige afgørelse lå hos dommerne.

The winner takes it all...
Publikumsafstemningen tegnede et meget tydeligt billede: Fachhochschule Flensburg løb af med en sejr med deres kortfilm "Licht und Schatten", men juryen var ikke et sekund i tvivl og kårede som vinder af filmfestivalen 2015 Mathias Bjerre og Eden Turin fra Rybners Gymnasium i Esbjerg. De to fyre løb af med sejren og fik et rejselegat på 25.000 kr., som var blevet sponsoreret af Sønderborg Kommune.
Redaktionen afsluttet: 28.04.2015