Skip to main content
DA / EN

MCI er vært for workshop om intelligente solceller

Forskere fra flere forskellige europæiske universiteter deltager i workshop om nye solcelleteknologier på Mads Clausen Instituttet

Mads Clausen Instituttet sætter fokus på fremtidens intelligente solceller med en workshop for forskere og virksomheder, der afholdes mandag d. 24. juni på instituttet på Syddansk Universitet i Sønderborg. Særligt vil workshoppen omhandle tyndfilms-solceller, høst af lysenergi samt fleksible, semi-transparente og farve-sensitive solceller.

 

Deltagelse af europæiske forskere

Workshoppen byder på indlæg om de forskellige fokusområder fra forskere fra Tyskland, Sverige og Danmark samt en poster session, hvor indlægsholdere og deltagere via posters kan præsentere nye forsknings- og udviklingsresultater inden for solcelleteknologi.

 

Videnudveksling fremmer forskning

Workshoppen er arrangeret som en del af Interreg 4A-projektet eMotion, der blandt andet omfatter forskning i semi-transparente solceller til forskellige slags vinduer. Formålet med workshoppen er at fremme solcelleforskningen via deling af viden.

 

Se invitation til workshoppen HER. For deltagelse i workshoppen, kontakt venligst Roana de Oliveira Hansen via e-mail roana@mci.sdu.dk.

Redaktionen afsluttet: 17.06.2013