Skip to main content
DA / EN

To ministre besøger SDU

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) og Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V) gæster SDU i Sønderborg fredag d. 5. februar.

Fredag d. 5. februar fik Syddansk Universitet i Sønderborg besøg af hele to ministre fra Venstre-regeringen. Esben Lunde Larsen og Ellen Trane Nørby lag vejen forbi for at få en rundvisning på SDU med særligt fokus på universitetets unikke forskningsfaciliteter og uddannelsesaktiviteter. Campusleder for SDU Sønderborg, Horst-Günter Rubahn, stod for den halvanden time lange guidede tur på Alsion, som også SDU-rektor Henrik Dam deltog i.

-Det er en ganske særlig begivenhed, at både Esben Lunde Larsen og Ellen Trane Nørby besøger SDU i Sønderborg. Vi glæder os meget til at fortælle om alt det, der gør vores campus til noget helt særligt, sagde Horst-Günter Rubahn.
 

Studerende møder ministrene

Undervejs fik flere internationale studerende lejlighed til at hilse på ministrene og fortælle, hvordan det er for en islænding og en spanier at komme til Sønderborg som ingeniørstuderende og opleve en smeltedigel af studerende fra hele verden. Der blev derudover sat fokus på universitetets særlige grænseoverskridende uddannelsesaktiviteter, når to studerende fra samfundsvidenskab og humaniora støder til følget.

 

Et universitet med fokus på erhvervslivet

SDU Sønderborg har på flere måder et usædvanligt tæt samarbejde med erhvervslivet i Syddanmark. Det faktum blev også anskueliggjort for ministrene blandt andet ved en snak med studieleder på Mads Clausen Instituttet, Ib Christensen, der vil fortælle, hvordan ingeniøruddannelsen i Mekatronik i 2015 fik tre nye profiler som led i en samarbejdsproces med erhvervslivet. Ministrene blev også ledt forbi renrummet og det spritnye Rollflex Center, der indeholder det rulle-til-rulle-anlæg, MCI fik foræret fra det tidligere Danfoss PolyPower. Rollflex Centret gør det muligt for forskere fra MCI at inkorporere produktion af organiske solceller og lysdioder i forskningen.

Program for ministerbesøg 5. februar kl. 11.45-13.15

11:45: Ankomst og velkomst af ministrene ved campusleder Horst-Günter Rubahn.
Herefter havde rundvisningen følgende stop:

1. Renrummet.
2. Koncersalen. Fire tyske studerende fortalte om deres grænseoverskridende studier.
3. Mechatronics student lab. Tre studenterprojekter blev præsenteret. Deltagelse af internationale studerende.
4. RollFlex Center.
5. Dialogmøde med Esben Lunde Larsen + Ellen Trane Nørby og SDUs direktion.
6. Fælles opsamling og afrunding i RollFlex Centret. Underholdning ved Alsionkoret. 

13:15: Afslutning med ministrene, der fortsatte til Danfoss.

For yderligere information om besøget samt adgang for pressen, kontakt specialkonsulent Barbara Tvede Andersen på 2462 6974 eller via mail på barbara@sdu.dk.

Redaktionen afsluttet: 03.02.2016