Social innovation handler om at innovere for og med mennesker i brudfladerne mellem den offentlige, den private og den tredje sektor.
Vi definerer en social innovation bredt som en ny og bedre løsning på et socialt problem, hvor værdiskabelsen tilfalder udsatte mennesker og samfundet som helhed.
Det Sociale Innovationsinitiativ (SSI) er et forskningsprojekt, der sigter mod at skabe en bedre forståelse for hvor, hvordan og hvorfor sociale innovationer kan skabe social værdi gennem løsning af centrale sociale problemstillinger som fattigdom, eksklusion og ulighed.
I samarbejde med private, offentlige og frivillige aktører udvikler vi viden, værktøjer og programmer, der hjælper sociale innovatører med at skabe nye effektive løsninger.
Projektet er grundlagt og ledes af Steffen Korsgaard (stko@sam.sdu.dk), der er professor MSO på SDU i Kolding.
Få information om udviklingsprogrammet for sociale innovatører og muligheden for at deltage her ...
Se folderen 'Udviklingsprogram for sociale innovatører' her.