Projektperiode
01.10.2020-01.04.2022
Om projektet
I et anvendelsesorienteret forsknings- og analyseprojektet ønsker vi at undersøge ejendomsudvikling, planlægning og bæredygtighed for den samlede sommerhussektor i Danmark. Projektet har til formål at skabe et systematisk og forskningsbaseret vidensgrundlag for udvikling i sommerhusområderne til understøttelse af den bæredygtige turisme, som myndigheder, sommerhusejere, lokale indbyggere og turister efterspørger.
Projektet ser specifikt på sommerhussektorens byggede miljø og forhold omkring ejendomme og arealregulering. Det skal bidrage til at udpege eksisterende og eventuelt fremtidige udviklingsmuligheder og vækstbarrierer for sommerhusturismen, og det skal levere brugbare og fremadrettede planlægnings- og policyredskaber til stat, kommuner og andre aktører i sektoren.
Samarbejdspartnere
Projektet udføres i et samarbejde med Aalborg Universitet: Lektor Michael Tophøj Sørensen, lektor Jan Staunstrup og postdoc Rasmus Steffansen.
Der samarbejdes herudover med seks casekommuner (Lolland, Guldborgsund, Odsherred, Norddjurs, Ringkøbing-Skjern og Hjørring) samt andre aktører inden for turismeområdet.
Forskere ved SDU
Finansiering
Finansieret af Realdania og Lolland, Guldborgsund, Odsherred, Norddjurs, Ringkøbing-Skjern og Hjørring kommuner.