Vores forskning skal skabe værdi for det samfund, vi agerer i.
Derfor indgår vi ofte i organisations- og forretningsudviklingsprojekter på tværs af sektorer og brancher, og vi hjælper med at kvalificere organisatoriske og strategiske beslutninger hos vores private og offentlige partnere.
Vi agerer som videnspartnere, brobyggere, facilitatorer og medskabere i forskellige sammenhænge og har fokus på, hvordan relationer, samarbejde og partnerskaber er kilden til udvikling, videndeling og innovation i samfundet uden for 'universitetets mure'.
Bliv inspireret
-
Benefit4Regions
Et grænseoverskridende samarbejde
I Interreg-projektet Benefit4Regions sluttede 11 projektpartnere og 20 netværkspartnere fra Danmark og Tyskland sig sammen om at udveksle erfaringer, lære af hinanden, udvikle ideer og løsninger til landdistriktsudfordringerne, der ofte er ens uanset land.
-
Offentlig-Privat Innovation - OPI Living Design Lab
Når dit hjem bliver en arbejdsplads
Hvordan kan så forskellige parter som kommuner, virksomheder og borgere bringes sammen om at udvikle nye, fælles løsninger på velfærdsproblemer, som alle parter får noget ud af? Det spørgsmål har programmet Offentlig Privat Innovation via Living Design Lab forsøgt at svare på.
-
Social Innovation Initiativ
Fra ide til social økonomisk virksomhed
Social innovation handler om at innovere for og med mennesker i brudfladerne mellem den offentlige, den private og den tredje sektor. I et samarbejde med Kolding og Vejle Kommune tilbød vores institut 18 sociale aktører at deltage i et workshopforløb om social innovation.