Networks in Changing Business Ecosystems
Forskere fra Danmark, Tyskland, Norge, Sverige og Australien havde fokus på, hvordan virksomheder kan indgå i regionale netværk, hvordan samarbejdet i disse netværk fungerer og ikke mindst hvilke faktorer, der er med til at gøre regionale netværk succesrige på konference i Kolding.
Den 21. og 22. juni 2018 var Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse vært ved en international konference i Pakhuset Kolding.
Konferencen ”Networks in changing business ecosystems” havde oplæg fra forskere fra Danmark, Tyskland, Norge, Sverige og Australien med fokus på, hvordan virksomheder kan indgå i regionale netværk, hvordan samarbejdet i disse netværk fungerer og ikke mindst hvilke faktorer, der er med til at gøre regionale netværk succesrige.
"Et stærkt produkt eller dygtige medarbejdere er ikke længere tilstrækkeligt til at sikre virksomhedernes konkurrencekraft. Virksomhederne må kigge ud over deres egen organisation og de mere gængse samarbejder med kunder og leverandører, hvis de vil være innovative og konkurrencedygtige", forklarer lektor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU Sønderborg, Suzanne Gretzinger, der er projektleder for en del af projektet 'Benefit4Regions'.
"Virksomheder deltager i stigende grad i regionale netværk, hvor der er fokus på at finde fælles løsninger og skabe fælles initiativer til gavn - ikke blot for virksomhederne, men også for regioner, kommuner og lokalsamfundet. Denne type netværk åbner døren til ny viden og andre typer af ressourcer, der ikke findes i virksomhedernes egne organisationer", fortsætter hun.
Lokalsamfundet har således bevæget sig fra at være en ramme for virksomhederne til at være en ressource, der aktivt kan hjælpe virksomhederne med at vækste og innovere – også henover landegrænser.
Konferencen blev afholdt i Pakhuset Kolding og var arrangeret af SDU, Europa-Universität Flensburg, RMIT University (Australien) og Edith Cowan Western Australia University i forbindelse med interreg projektet Benefit4Regions.
For mere information, kontakt Mads Bruun Ingstrup, tlf.: 65501329, mbi@sam.sdu.dk og Susanne Gretzinger, tlf.: 65501753, sug@sam.sdu.dk.