FN’s verdensmaal som katalysator for offentlig-privat innovation

I et af de seneste forskningsprojekter på Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse (IER) på SDU har Emma Perriton fokus på FN’s verdensmål som katalysator og omdrejningspunkt for offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI).

Både offentlig-privat innovation og bæredygtighed er temaer, der er forsket flittigt i på IER, og i Emmas forskning bliver de koblet sammen for at skabe viden om, hvordan organisationer i fællesskab adresserer de såkaldte ”Grand Challenges”.  

Foruden Emma er institutleder på IER og projektleder Steffen Korsgaard, lektor Majbritt Rostgaard Evald og lektor Mads Bruun Ingstrup også en del af projektet, hvor de bidrager med lang forskningserfaring indenfor blandt andet entreprenørskab, OPI og bæredygtig erhvervsfremme.

Verdensmålshenvisninger over og under overfladen

Ambitionerne ved FN’s verdensmål er at sætte retning og skabe fælles og større fodslag omkring konkrete bæredygtighedsmål. Og netop det med retning og fælles fodslag er helt centralt, når offentlige og private parter skal innovere sammen.

Der er da også fuld tryk på logoerne og referencer til verdensmålene, når de offentligt-private samarbejder fortæller om og brander sig selv, men under overfladen tegner der sig et mere komplekst billede. Det har således vist sig overraskende svært at finde OPI samarbejder, der inddrager verdensmålene i deres kerneaktiviteter.

Paradokser i strategier og ambitioner

Emma har tidligere arbejdet med etnografiske studier i større virksomheder og er derfor særligt opmærksom på de paradokser, der opstår, når strategier og luftige ambitioner skal udmøntes i praksis.

Det, der på overfladen ligner et perfekt match mellem verdensmål og OPI, er måske lidt mere kompliceret i virkeligheden.

”Selvom den bæredygtige dagsorden er naturlig for mange organisationer i dag, kan det være komplekst at skulle tænke den ind i i forvejen omfattende innovationssamarbejder, der ofte involverer mange parter med forskellige roller og perspektiver. Derfor er det særligt interessant at se på hvilken betydning, det har for samarbejdet og innovationsprocessen, når verdensmålene inddrages, samt hvordan de reelt kommer til udtryk og oversættes fra ambitioner til fælles handlinger”, forklarer Emma.

Verdensmålene i praksis

Der er mange vinkler og anvendelsesmuligheder på verdensmålene, så det er derfor vigtigt, at vi får en forståelse for, hvordan FN’s verdensmål fungerer i praksis.

”Jeg tror, vi er mange, der er begejstrede over den ramme og retning, FN’s verdensmål har sat, og ser et stort potentiale i det for virksomheder, men vi kan bare konstatere, at når vi spørger virksomheder, iværksættere og offentlige organisationer, hvordan de faktisk arbejder med verdensmålene, viser der sig hurtigt en række strukturelle problemer med eksempelvis incitamenter og de-kobling mellem strategi og praksis. Og dem er vi nødt til at forstå, før vi kan forløse verdensmålenes potentiale som katalysator for bl.a. offentlig-privat innovation”, vurderer Steffen Korsgaard.

Han er derfor begejstret for, at Emma i sit arbejde trækker på en etnografisk forskningstradition, der er særlig velegnet til at afdække disse underliggende udfordringer og den modstand, der faktisk knytter sig til den ellers så populære verdensmålsagenda.

”Emma har en stærk empirisk og etnografisk tilgang, der virkelig hjælper os til at blive klogere på alt det, der ikke kan ses i pressemeddelelser, hjemmesider, og når folk begejstret fortæller om deres arbejde med verdensmålene”, fortæller Steffen.

Støtte af Spar Nord Fonden

Projektet om FN’s verdensmål og offentlig-privat innovation er støttet at Spar Nord Fonden, og det er et eksempel på de emner, IER vil sætte fokus på som del af en bredere satsning på bæredygtig erhvervsfremme.