Ny podcastserie: Netværksnørderne
Hvad er et godt netværk? Hvordan ser det ud? Og hvordan skaber du det? Det kan du høre mere om i podcastserien Netværksnørderne.
Hvad er et godt netværk? Hvordan ser det ud? Skal du bruge et netværk med mange kontakter eller et mindre netværk af tætte relationer? Og sidst, hvordan skaber du sådant et netværk?
I en ny podcast-serie, Netværksnørderne, er professor Kim Klyver vært sammen med Camilla Lærke Lærkesen. I ti afsnit, som første sæson består af, bygger de bro imellem teori og praksis om at netværke.
Kim Klyver har forsket i mere end 20 år i betydning af netværk. Han er fascineret af, hvordan iværksættere både er egen lykkes smed og samtidig dybt afhængige af de sociale relationer, de indgår i. De er på en og samme tid alene og afhængige. Han har fornyelig udgivet forskningsbogen Entrepreneurship as Networking på Oxford University Press sammen med forskerkollegaer fra Holland.
Camilla, som han laver podcasten med, er kendt podcaster og foredragsholder, og blandt andet vært på podcastene 'Netværkshistorier' og 'Bevidst introvert'.
Podcasten kan høres på din almindelige podcast-app eller streames her: https://www.spreaker.com/show/netvaerksnoerderne.