Samarbejde og konkurrence blandt kommunerne i Trekantområdet
Et forskerteam har undersøgt hvordan kommunerne i Trekantområdet både samarbejder og konkurrerer, også kaldet co-opetition, og ad den vej bidraget til den fortsatte udvikling af Trekantområdet som en business region.
I forbindelse med et forskningsprojekt om co-opetition i den offentlige sektor, har professor Jan Stentoft og adjunkterne Ole Stegmann Mikkelsen og Mads Bruun Ingstrup interviewet samtlige borgmestre, kommunaldirektører og erhvervsdirektører i Trekantområdet for at kortlægge styrker og udfordringer i det tværkommunale samarbejde. Deres resultater har, foruden at fordre en række politiske anbefalinger, også belyst hvad som grundlæggende kendetegner co-opetition i en politisk styret kontekst.
I december præsenteres resultaterne fra forskningsprojektet for Trekantområdets beslutningstagere.