Mindeord for Hans Stubbe Solgaard

Vores kære kollega Hans Stubbe Solgaard er død d. 1. juli 2020.

Hans Stubbe Solgaard kom til Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, SDU Esbjerg i 2007 fra CBS. Hans ønskede at flytte vestpå og prøve nye græsgange og udfordringer (som det hedder). Det fik han hos os! Vi var nemlig ved at opbygge Marketingområdet. Hans var ikke den første forsker på området; men han var den første hos os, der kunne bedrive kvantitativ marketing forskning. Og det er faktisk den simple grund til, at instituttet i dag har dette felt som en styrkeposition. For Hans kunne nemlig inddrage og samarbejde og dermed lagde han grunden for at dette område kunne udvikles. To ph.d.-studerende kom under vingerne og det har ført en stribe af fælles publikationer, nogle af dem så sent som i 2018. I dag er en af dem lektor på instituttet. Hans lagde aldrig skjul på at opholdet i USA, mens han skrev sin ph.d., havde gjort ham til den forsker han var og at det internationale miljø, som han fandt hos os, passede ham perfekt.

Hans deltog i instituttets udvikling, med ansvar som forsknings- og uddannelsesleder og gav gode råd – også fordi han havde erfaring fra CBS som institutleder. Hans forstod med det samme instituttets opgaver og udfordringer og deltog loyalt og aktivt i at positionere instituttet internt og eksternt. Det var godt for os, at Hans gerne ville fortsætte som professor emeritus på instituttet.

Det lå Hans meget på sinde at få udviklet instituttet til en bæredygtig enhed. I den sammenhæng brugte han mange kræfter på at skaffe ekstern finansiering til projekter, som han kunne involvere yngre forskere i. Ikke blot sørgede han for at de fik gode muligheder for at forske – han brugte også meget tid og energi på at støtte og udvikle deres talenter. Derfor blev han også en mentor for dem – og i nogle tilfælde langt mere end det.

Hans var en respekteret og værdsat kollega. Han var en person som man havde den fulde tillid til. Hans var altid åben og klar til en snak om både faglige og personlige problemstillinger. Og en ting var sikkert – samtalen med Hans varede altid længere end man havde regnet med. Han interesserede sig ikke kun for faglige emner, men ville gerne tale om oplevelserne i operaen i København ligesom samtalen ofte kom ind på fortællinger om udfordringerne og glæden ved at have et fritidshus langt fra alfarvej i Sverige.

Hans’ sociale side kom også til udtryk i ”pensionistklubben” for tidligere medarbejdere på instituttet. Han var fast deltager i de halvårlige frokoster, og vi nød at høre ham fortælle ”røverhistorier” fra hans CBS-tid – en tid, hvor der var større muligheder for at lave utraditionelle tiltag. Hans' engagement betød også at han insisterede på at ville arrangere næste frokost til august i Kolding. Han meddelte 3 uger før sin død, at der var styr på det hele – her må vi erkende, at ingen kender dagen, før solen går ned.

Hans var den gode og ikke-selvhøjtidelige professor, som kunne snakke med alle. Hans selvironi og livsanskuelse var befriende og det var altid godt at være i hans selskab, hvor der var kort til smil og humør.

Vi begræder, at han ikke er blandt os mere. Vi har meget at takke Hans for. Han vil for altid være en del af instituttets historie.

Vores tanker går til Hans’ datter Anne og hendes familie (svigersøn Kasper – børnebørn Ida og Ellen).

Æret være hans minde!

Kollegaerne på Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, SDU Esbjerg