Skip to main content
DA / EN
Forskning

"Det bar' Roskilde": Ny forskning undersøger tryghed og grænseoverskridende adfærd på Roskilde Festival

Mange gæster forbinder festivaloplevelsen med frihed og fællesskab. Men festivaltolerancen strækkes helt til grænsen, når der også forekommer grænseoverskridende adfærd, der kan forklares af den udbredte tolerance og venlighed i festivalkulturen. I en ny forskningsrapport af forskere fra SDU berettes der bl.a. om tryghed og grænseoverskridende adfærd blandt festivalgængerne på Roskilde Festival.

I 2018 og 2019 udførte forskere fra b.la. Institut for Sociologi, Miljø – og Erhvervsøkonomi en undersøgelse af tryghed og grænseoverskridende adfærd på Roskilde Festival. Undersøgelsen er baseret på interviews med over 150 festivalgæster i alderen 16-27 år. Den giver et billede af, at gæsterne overordnet oplever festivalen som tryg, men flere gæster beretter imidlertid om utryghedsskabende oplevelser med tyveri, narkotika og grænseoverskridende, seksuel adfærd. Undersøgelsen er endt ud i forskningsrapporten ”Det er bar’ Roskilde”: Tolerance møder grænseoverskridende adfærd i festivalkulturen.

 

Et socialt sikkerhedsnet

Nogle medier giver særlig opmærksomhed til vold og voldtægt på festivalen. Festivalgæsterne genkender ikke dette mediebillede. Gæsterne forbinder festivaloplevelsen med frihed, åbenhed, tolerance og fællesskab. De låner hinanden campingudstyr, deles om alkohol og mad, giver fremmede gæster penge og drager omsorg for hinanden, når andre får det dårligt. Det sociale sikkerhedsnet italesættes som Orange Feeling og bliver sammen med de frivillige i orange veste centralt for oplevelsen af tryghed. 

 

Undersøgelsen viser, at der på Roskilde Festival eksisterer en festivalkultur, der fremmer solidaritet, omsorg og tryghed. Kultur betyder her en adfærd, der praktiseres, omtales og deles af interviewpersonerne i undersøgelsen. 

 

I 55% af undersøgelsens interviews associeres tyveri med utryghed. Tyveri af campingudstyr er i vidt omfang ikke accepteret af festivalgæsterne. Dette synes at skabe en glidebane, der eskalerer til at stjæle ting af større værdi som musikanlæg og personlige ejendele, og især tyveri inde fra teltet opleves grænseoverskridende og utryghedsskabende. Det er et gennemgående træk, at disse episoder håndteres internt af festivaldeltagerne uden større konflikter. De anmeldes sjældent.

 

I 37% af studiets interviews italesætter festivalgæsterne narkotika som utryghedsskabende, og narkotikapåvirkede festivalgæster opleves som utilregnelige, overdrevne og voldelige. I interviews berettes der om flere gæster, der er blevet “drugged” uden at nogen kender omfanget. Narkotika skaber således utryghed og frygt blandt festivalgæsterne.

 

Udvikler tryghedsstrategier

I 2017 oplevede 20 % af de kvindelige gæster ifølge festivalens Take Care-undersøgelse at blive rørt ved på en ubehagelig måde. Grænseoverskridende adfærd forekommer, f.eks. seksualiserende ølbowling-regler, at der stemples ”dislike” på kvinders kroppe, i de værste eksempler trænger festivalgæster ind i andres telte uden tilladelse. Denne adfærd praktiseres dog kun af et mindretal af især mandlige gæster. 

 

De kvindelige festivalgæster udvikler en række tryghedsstrategier mod krænkende adfærd og utrygheden i mørket på campingstierne, der synes at afværge konflikter og anmeldelser. På Roskilde Festival eksisterer en særlig festivalkultur, der skaber tryghed og fællesskab, hvor gæsterne gerne deler festivaludstyr side om side med grænseoverskridende adfærd, der understøttes af den udbredte tolerance og venlighed i festivalkulturen, og selvom ingen ønsker at blive bestjålet, ønsker man heller ikke at ødelægge sin festivaloplevelse. Det, der sker, sker bare og kommenteres med ”Det er bare Roskilde”.

 

I rapporten beretter forskerne om resultaterne fra undersøgelsen og bidrager ligeledes med anbefalinger såsom ekstra lys på campingpladsens yderområder, flere frivillige om natten, der øger mulighederne for at søge hjælp, samt nye, tryghedsskabende kampagner og forslag til kvalitativ forskning.

 

Læs hele rapporten her

 

Mød forskeren

Annette Michelsen la Cour er lektor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi. Hun har en baggrund som kultursociolog med forskningsområde inden for krop, køn, festivaler og civilsamfund. Undersøgelsen er udført i samarbejde med Mette Kousholt (cand. soc.), Malthe Rye Thomsen (cand. antro.), Emilie Holse (cand. soc) , Helle Rotbøl Randløv (cand.soc.), Lasse Clemmensen (cand. soc.), Nicoline La Cour og Frej Arnfred.

Se Annettes SDU-profil her

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om undersøgelsen kan du læse den fulde rapport "Det jo bare Roskilde".

Læs mere her

Bag om undersøgelsen

Seks kultursociologer fra Syddansk Universitet gennemførte i 2018 og 2019 på privat og ufinansieret initiativ et studie af tryghed efter ønske fra Roskilde Festival. Under festivalen lavede vi 51 fokusgruppeinterviews med 159 festivalgæster i syv camps. Arbejdsforholdene indebar interviews i meget lydstærke omgivelser med påvirkede, glade og snakkesalige festivalgæster, nogle med tømmermænd og andre med søvnunderskud. Rapporten ”Det er bar’ Roskilde”: Tolerance møder grænseoverskridende adfærd i festivalkulturen” kan downloades på Syddansk Universitets hjemmeside
Redaktionen afsluttet: 05.11.2019