Forskningsprojektet "Forældreskab til unge" undersøger, hvordan det er at være forældre til unge i hhv. Danmark og Norge i tidsperioden fra 2017 - 2020.
Baggrund
Megen fokus på ungdom er præget af bekymringer, men omdrejningspunktet for denne undersøgelse er det konkrete hverdagsliv i familier med unge. Mens der skrives og tales meget om, hvordan det er at være forældre til småbørn, er det sjældnere, at vi hører om, hvordan det er at være forældre til større børn og unge. Også inden for forskning i forældreskab, har denne periode i forældreskabet fået ganske lidt opmærksomhed. Derfor undersøger dette forskningsprojekt, hvad det at være forældre til unge handler om aktuelt; hvordan livet med de unge ser ud, og hvad forældre selv tænker om det. I forskningsprojektet interviewes forældre til hjemmeboende unge som går i 9. klasse og som går på en almindelig dansk folkeskole eller en tilsvarende privatskole.
Projektet gennemføres som et samarbejde mellem forskere fra Institut for Psykologi, Syddansk Universitet og Psykologisk Institut ved Universitetet i Oslo. I Danmark ledes forskningsprojektet af lektor Anja Hvidtfeldt Stanek. I Norge ledes projektet af professor Agnes Andenæs.
Metode
I projektet anvendes livsformsinterview, der er udviklet af den norske forsker og professor i psykologi Hanne Haavind. Interviewmetoden er tidligere anvendt i interviews med både forældre og børn. Interviewguiden, der anvendes, er udviklet af de norske forskere, der også har initieret forskningsprojektet. Informanterne udvælges efter kriterier, som skal give indblik i forskellige variationer af det helt almindelige og hverdagsagtige. Forældrene interviewes hver for sig, og forskerne bestræber sig på at interviewe begge forældre til barnet, hvis det er muligt. Forældre forstås i projektet som de voksne, der bidrager til forældreopgaven, og kan derfor både være biologiske fædre/mødre, adoptivforældre samt diverse versioner af bonusforældre.
Formål
Forskningsprojektet søger at udvikle viden om det almindelige familieliv, dvs. den helt almindelige hverdags-trummerum, familiens rutiner, de forskellige udfordringer som familielivet med unge kan byde på, samt de forskellige versioner af gode og mindre gode løsninger på hverdagens udfordringer, som de unge og deres forældre forhandler sig frem til.
Undersøgelsen vil bidrage med viden om, hvordan hverdagslivet med store børn og unge ser ud anno 2017-20. Et sådant vidensgrundlag kan danne udgangspunkt for politikudformning, for generel information og vejledning, og for udvikling af tiltag, som kan støtte forældre og unge, der kæmper for at skabe sig et liv, som de selv og omgivelserne, kan se på som "godt nok".
Projektet fuldføres uder CH:LD forskringgruppe.