Forskning viser både, at viden fra hverdagspraksissen med børn, er krogen til at hjælpe børn i vanskeligheder, og at denne viden har vanskeligt ved at komme i spil i det tværfaglige arbejde.
Der er aktuelt stigende fokus på tidlige indsatser i forhold til bekymringsbørn. Som konsekvens heraf, følger stigende forventninger til, at samfundsmæssige problemstillinger på den lange bane, skal adresseres på den korte af pædagoger i dagtilbud. Men hvilke betingelser har pædagogisk praksis for reelt at løse sådanne problemstillinger, og hvilken form for tværfaglig rådgivning, hjælp og opbakning tilbydes den pædagogiske praksis i relation til disse tidlige indsatser?
Formål
Projektets formål er at analysere konkrete udfordringer i forhold til at bringe pædagogisk faglighed i spil i tværfagligt samarbejde, samt at udpege handlemuligheder i relation til samarbejdet og reduktion af uligheder i autoritet og indflydelse.
Forskningsprojektet undersøger
Dette studie undersøger hvordan og i hvilket omfang pædagoger kommer til orde i interaktioner mellem forskellige faggrupper.
Projektet følger problemstillinger identificeret i den pædagogiske praksis, deres behandling på tværfaglige møder i PPR-regi (den kommunale pædagogisk psykologiske rådgivning), forsøg på praksisimplementering af anbefalinger samt levering og modtagelse af feedback fra den pædagogiske praksis på opfølgende PPR-møder. I tillæg hertil analyseres diverse relaterede dokumenter (handleplaner og indstillinger mv.), med henblik på at afdække, hvordan de involverede fagligheder får indflydelse på de beskrivelser, der arkiveres og bevæger sig videre systemet.
Projektet vil, med udgangspunkt i psykologiske og kommunikationsfaglige teoridannelser,
observere og analysere i hvilken grad og hvordan interventioner baseret på PPR-rådgivning påvirkes af pædagogfaglige inputs og hvordan udnyttelsen af pædagogfaglige elementer kan optimeres i det tværfaglige samarbejde.
Forskningsprojektet vil skabe indsigt i disse problemstillinger samt etablere og formidle viden omkring hvordan denne type udfordringer måske kan håndteres. Det overordnede spørgsmål er således:
Er det muligt at kvalificere og afveje de forskellige (både praksisnære og rådgivende) faglige input i PPR til barnets bedste?
Projektet vil udvikle viden om, hvordan pædagogisk faglighed og indsigt får mulighed for at komme i spil ved tværfaglige møder, og hvordan feedback fra pædagogisk praksis i forbindelse med implementering af indsatser etableres, inviteres og får indflydelse på det videre forløb. Således tager projektet hul på diskussionen om, hvordan udnyttelsen af den pædagogiske faglighed kan styrkes.
- Hvordan understøtter tværfaglige indsatser pædagogisk praksis i forbindelse med børn med formodede skolestartsvanskeligheder?
- Hvordan understøtter tværfaglige indsatser pædagogisk praksis i forbindelse med børn med muligt behov for udredning for psykiatriske diagnoser?
Metode
Projektet vil med et kritisk psykologisk udgangspunkt arbejde med praksisforskning i kombination med sprog- og kommunikationsanalytiske tilgange – herunder teoridannelser vedr. nonverbal kommunikation og positionering.
Som ovenfor nævnt, følges sagsforløb fra dagtilbuddene over de tværfaglige møder m. PPR og tilbage igen. Empirigenereringen vil involvere børn, forældre, pædagoger, psykologer, lærere, pædagogiske ledere, konsulenter og pædagogisk praksis før, under og efter tværfaglige møder.
Centralt i analysen vil stå de PPR-møder, der har som formål at etablere konkrete tiltag i forhold til specifikke bekymringsbørn.
I anledning af Corona-situationen, er forskningsprojektet blevet forlænget til den 31. december 2021.
Projektleder:
Lektor Anja Hvidtfeldt Stanek
Forskningsgruppe: CH:LD
+45 65 50 46 23
ahstanek@health.sdu.dk
www.sdu.dk/ansat/ahstanek
I samarbejde med:
Rolf Hvidtfeldt,MA, PhD, Postdoc
Humanomics Research Centre
Institut for kommunikation og psykologi
Aalborg Universitet
A.C. Meyers Vænge 15,
2450 Copenhagen SV, Danmark
(+45) 4162 2614
rolfh@hum.aau.dk
react.aau.dk