Er der forskel på kvinders og mænds fordele og ulemper ved behandling med en indopereret hjertestarter (ICD)?

Projekt titel

Er der forskel på kvinders og mænds fordele og ulemper ved behandling med en indopereret hjertestarter (ICD)?

Projektansvarlig

Vivi Skibdal Frydensberg

Projektbeskrivelse

Baggrung:
I Danmark og internationalt er antallet af patienter, der behandles med en indopereret hjertestarter (ICD) stigende. Ved livstruende rytmeforstyrrelser afgiver ICD’en stød og forhindrer hjertestop og død. Trods de entydige fordele er behandlingen associeret med komplikationer, herunder angst og depression. Det er vigtigt at udforske dette område, da angst og depression er selvstændige risikofaktorer for pludselig død til trods for ICD’en. Undersøgelser af, hvordan kvinder og mænd oplever at leve med en ICD og om de oplever de samme fordele, viser ikke entydige resultater. Der mangler tilmed viden om udbredelsen af kropsbillede-bekymringer samt hvorvidt synligheden af ICD’en og arret påvirker patienterne.

Formål:
Formålet med dette Ph.D. projekt er at evaluere:

• Hvilken indflydelse indikation for ICD-implantation har på patient-rapporterede outcomes (PRO'er) efter 12 måneder stratificeret efter køn;
• Hvorvidt der er kønsforskelle ift. risikoen for at få en livstruende rytmeforstyrrelse og dø 3 år efter ICD-implantationen.

Metoder:
Et scoping review, et mixed-methods studie samt data fra det nationale multi-center prospektive observationelle studie (DEFIB-WOMEN).

Ny Viden:
Nationalt og internationalt er der øget fokus på patientinddragelse, med formålet at skabe et behandlingsforløb, der tager udgangspunkt i patienternes præferencer og behov. Der er ikke tidligere lavet en større systematisk undersøgelse af kønsforskelle blandt ICD-bærere, som både ser på patientens perspektiv herunder livskvalitet, angst og depression og risiko for død samtidig. Resultaterne fra dette studie kan medføre et bedre og skræddersyet tilbud til den subgruppe af patienter med ICD, der er i risiko for at udvikle angst, depression og andre komplikationer. Hvis kropsbillede-bekymringer viser sig fx at være udtalt blandt kvinder, bør klinisk praksis justeres så implantationsstedet drøftes med patienten. Hvis der ses forskel på kvinder og mænds risiko for at opleve angst og depression, er målet at indføre en systematisk screening i ICD-ambulatorierne landet over. ICD patienter er p.t. ikke omfattet af den nationale kliniske retningslinje for hjerterehabilitering ift. henvisning og screening for angst og depression. Studiet vil derfor i sin helhed bibringe værdifuld information til forbedring af kvaliteten af ICD behandling.

Startdato og forventet slutdato

01.01.2017 – 31.12.2019

Hovedvejleder

Professor Susanne S. Pedersen, Institut for Psykologi, SDU

Bi-vejledere

Konsulent Dr. Jens Brock Johansen, Odense Universitetshospital 

Projektet udføres under

INSIDE forskningsgruppe

Samarbejdspartnere

Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital, København Universitetshospital, Gentofte Hospital

Finansiering

Fondsmidler modtaget (til det originale DEFIB-WOMEN study)

Nøgleord

Implanterbar cardioverter defibrillator, depression, angst, body image concerns,  sygelighed, dødelighed