"When Culture meets Health" – Arkitekturpsykologi på Syddansk Universitet
"When Culture meets Health" – Arkitekturpsykologi på Syddansk Universitet
ved Kirsten Kaya Roessler
Allerede i 1930’erne undersøgte psykologen Martha Muchow (1892-1933) børns livsrum i byen. Piger og drenge skulle ved hjælp af en byplan male alle de gader blå, som de kendte godt og brugte som legerum. De gader de kendte, men ikke havde særlig megen erfaring med at lege i, skulle de male røde. Det blå område betegnede Muchow som "legerum" og det røde område som "strejferum". Det er strejferummet, der er afgørende for erobring af nye territorier samt beredskab og initiativ til at gå i dialog med nye udfordringer.
Ture gennem byrum og opdagelsen af sundhedsrelaterede steder var hovedemnet på konferencen "When culture meets health", der blev afholdt den 2. oktober på Syddansk Universitet. Professor Kirsten K. Roessler, Institut for Psykologi på SDU, havde i samarbejde med professor Brady Wagoner, Aalborg Universitet, inviteret seks oplægsholdere til en workshop om arkitekturpsykologi. Omdrejningspunktet var at finde ud af, om arkitekturpsykologi som emne kunne forene sundhedspsykologi og kulturpsykologi.
Konferencen startede med en virtuel rundvandring gennem Ground Zero i New York og Holocaust Memorial i Berlin. Professor Brady Wagoner præsenterede en nyere metode, som bruger et kamera monteret på et brillestel til at komme så tæt som muligt på menneskers subjektive oplevelser af mindesmærker.
Fra New York fortsatte rejsen til Løgumkloster Refugium, hvor professor Kirsten K. Roessler beskrev de beskyttende effekter af klosterets historiefyldte vægge i et allerede gennemført interventionsprojekt med kræftpatienter. Her blev det tydeligt, at udsyn til naturen i forbindelse med de mangeårige traditioner og ritualer, som Løgumkloster Refugium repræsenterer, kunne være med til at fremme oplevelsen af håb og tryghed hos kræftpatienterne.
Adjunkt Mads Bank, SDU, viste med udgangspunkt i filosoffen Michel Foucault, hvordan samtalerum i et socialpædagogisk projekt for unge med et rusmiddelmisbrug kunne udvikles fra at være kontrollerende til at være inviterende. Det klassiske psykologarrangement med to stole og et bord opfordrede ikke til dialog, hvorfor man forsøgte at se på alternative muligheder i form af et samtalerum med sofa, bløde puder samt en buddhastatue i rummet. Indretningen betød ligesom i Løgumkloster noget for beredskabet til at åbne sig.
Byvandringen fortsatte med oplægget fra adjunkt Sara Awad, Aalborg Universitet, som viste, at byen også er et rum for visuelle politiske ytringer. Hun præsenterede forskellige eksempler på visuelle dialoger fra Aalborgs byrum bl.a. for at undersøge, om man som flygtning kunne føle sig velkommen eller ej.
Adjunkt Diane Bastian, SDU, gjorde op med fordommen om at planter på kontoret udelukkende er til pynt og berigede konferencen med et oplæg om vigtigheden af en grøn infrastruktur på arbejdspladsen. I modsætning til de andre oplægsholdere kom Diane fra det tekniske fakultet og kunne bidrage med viden om CO2 og forskellige materialers betydning for et sundt arbejdsmiljø samt andre mere teknologiske vinkler på dagens tema. Hun inviterede institut for psykologis studerende til fælles laboratorieeksperimenter i foråret og lagde dermed op til yderligere samarbejde mellem fakulteterne.
Det sidste oplæg blev holdt af Helene Hupfeldt & Sebastian Bloch, begge kandidatstuderende i psykologi på SDU. Gennem at adspørge workshop-deltagerne om deres egen adfærd i forhold til klimaindsats præsenterede de blandt andet den kognitive dissonans, der eksisterer mellem individers ønskede klimavenlige adfærd og den praktiske virkelighed.
Efter hvert oplæg var der rigeligt rum til diskussioner, og konferencens deltagere, som bestod af studerende, naturvejledere, landskabsarkitekter og forskere, efterspurgte allesammen en forsættelse af initiativet.