Ambassadør gæster Institut for Idræt og Biomekanik
Danmarks ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, besøger i dag Institut for Idræt og Biomekanik.
Den danske ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, gæster i dag Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet for at besigtige instituttets nye idrætsbygning og innovative bevægelsesstadion med nogle af Europas mest moderne faciliteter inden for eliteidræt og folkesundhed.
Stærke kinesiske relationer
Institut for Idræt og Biomekanik har de seneste år opbygget solide samarbejdsrelationer til centrale kinesiske sportsinstitutioner. Instituttet indgik således i april en samarbejdsaftale med Beijing Sport University. Aftalen forpligter de to parter til blandt andet at udveksle forskere og studerende og til at samarbejde om diverse projekter.
”Det er en ære at tage i mod den danske ambassadør Friis Arne Petersen. Vores arbejde med kinesiske samarbejdspartnere er yderst givtigt og den danske ambassade i Beijing har støttet os i vores bestræbelser på at få skabt de bedste forudsætninger samarbejdet.” siger Jørgen Povlsen, Institutleder ved Institut for Idræt og Biomekanik.
Besøget foregår i tidsrummet 11.15 - 13.15.