Ny database om danskernes bevægelsesvaner
Resultaterne fra Danmark i Bevægelse er nu tilgængelige i en ny database, hvor du kan finde oplysninger om unge og voksnes bevægelsesvaner opdelt på kommuner.
Der er overraskende stor forskel på, hvor meget og hvordan indbyggerne bevæger sig i landets kommuner. I nogle kommuner er andelen af borgere, der løber, dyrker holdboldspil eller går til gymnastik, tre gange større end i andre kommuner, har en analyse tidligere vist.
Nu kan fritidskonsulenter, kommunalpolitikere, medarbejdere i organisationer og alle andre med interesse for at fremme danskernes fysiske aktivitet dykke ned i de omfattende datasæt fra Danmark i Bevægelse i den nye database, Dataom Bevægelse.
Danmark i Bevægelse er den eneste undersøgelse herhjemme, der giver et præcist billede af danskernes bevægelsesvaner opdelt på kommuner og opdelt på fire domæner: Bevægelse i hjemmet, bevægelse på arbejde eller uddannelse, bevægelse som transport og bevægelse i fritiden.
Undersøgelsen, der er støttet af Nordea-fonden, blev besvaret af mere end 163.000 voksne på +15 år i efteråret 2020, og den gentages i 2025.
En visuel genvej
Databasen er åben for alle, og den er gratis at bruge. Den fungerer som en visuel genvej til de mange resultater fra Danmark i Bevægelse, der blev samlet i 98 kommunerapporter og en landsrapport. Bruno M. Geertsen, senioranalytiker i SDU Analytics, står bag programmeringen:
”I databasen kan man få et præcist og kommuneopdelt billede af, hvilke grupper der er aktive på hvilke måder,” siger han.
”Hvis du vil vide, hvor stor en andel, der spiller padeltennis i din kommune, kan du slå det op og sammenligne med nabokommunen, lignende kommuner eller med landsgennemsnittet, eller du kan se udbredelsen på et landkort med farveskala. De visuelle muligheder betyder, at du hurtigt kan få et overblik, og så kan du fordybe dig i data bagefter.”
De mange data kan eksporteres til Excel, og grafer kan downloades som billeder.
Data kan punktere myter
Projektleder for Danmark i Bevægelse Jens Høyer-Kruse lægger vægt på, at databasen kan udbrede kendskabet til vores bevægelsesvaner og give forskere, studerende, ansatte i idrætsorganisationer og patientforeninger m.fl. eksakt viden om bevægelse:
”Med data kan vi punktere nogle myter, f.eks. om hvor udbredt en aktivitet er, eller vi kan bruge oplysningerne til at stille gode spørgsmål: Hvorfor er borgerne i én kommune for eksempel ikke nær så aktive som i en anden, sammenlignelig kommune?” spørger han og tilføjer:
”Vores data har potentialet til at skabe en forandring. Håbet er, at vi kan give nyttig og brugbar viden til organisationer og kommuner, der arbejder med bevægelsesfremme, så de i højere grad kan skabe et Danmark i bevægelse.”
I efteråret 2025 gentages Danmark i Bevægelses store spørgeskemaundersøgelse. Der bliver sendt spørgeskema ud via e-Boks til ca. 450.000 voksne og ca. 300.000 børn og unge via deres forældre. Resultaterne fra den nye undersøgelse bliver lagt ind i databasen, så man kan få et fingerpeg om udviklingen fra 2020 til 2025 hos voksne. Desuden vil der indgå data om børn og unges bevægelsesvaner.
Med tiden vil databasen blive udviklet til at give svar på, hvorfor vi ser de store forskelle i bevægelsesvaner. Generelt er alder, uddannelse og socioøkonomisk baggrund afgørende, mens antallet af idrætsfaciliteter og foreninger har mindre betydning.