Der er så dejligt derude…

Projektet samler forskerkræfter fra Syddansk Universitet, KU og Aalborg Universitet, og forskerne skal undersøge livet på landet i fire spor med hver deres tema og metodiske tilgang.

Et af de fire spor fokuserer på ’civilsamfundet og de fysiske mødesteder’ og det arbejde ledes af adjunkt Evald Bundgaard Iversen og professor Bjarne Ibsen fra  Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

Stærke fællesskaber i foreninger kan spille en rolle

- Ofte tilskrives det organiserede civilsamfund en afgørende rolle for den høje selvoplevede livskvalitet på landet; at livet på landet er værd at leve på grund af de stærke fællesskaber i foreningerne og de fælles mødesteder i faciliteterne. På CISC har vi en lang og stærk tradition for at forske i det organiserede civilsamfund i form af foreninger og idrætsfaciliteters udvikling og tæthed, fortæller Evald Bundgaard Iversen.

Bjarne Ibsen supplerer:

- Men vi ved reelt meget lidt om, hvilken rolle variation i forenings- og facilitetstæthed spiller for den selvoplevede livskvalitet. Og det er det vi nu, via Realdanias bevilling, har fået mulighed for at blive meget klogere på, således at vi ved projektets afslutning i 2022 bedre kan vurdere det organiserede civilsamfunds rolle i at sikre høj selvoplevet livskvalitet, siger han.

I Danmark bryder vi med den internationale trend

Vi har alle hørt om, at danskernes livskvalitet er i top på verdensplan. ’Verdens lykkeligste folk’. Vi er optimistiske, trygge og glade for tilværelsen. Og den internationale trend er, at det er blandt folk i byerne, man måler den højeste tilfredshed med tilværelsen.

Men ikke i Danmark. Her viser tallene, at det er udenfor byerne, man oplever den højeste livskvalitet.

I én af flere aktuelle undersøgelser har Realdania i samarbejde med Gallup spurgt godt 7.000 danskerne til deres livskvalitet. I landdistrikterne svarer hele 82 procent, at de har ’en høj livskvalitet’. Landsgennemsnittet er 76,8 procent.

Samtidig viser tal fra Social- og Indenrigsministeriet, at der i landdistrikterne er store socioøkonomiske udfordringer, og yderområderne er i medierne ofte forbundet med forfald, afvikling og social slagside.

Så hvordan hænger det egentlig sammen? Hvilke faktorer påvirker oplevelsen af livkvalitet og glæde i hverdagen? Er det naboerne eller naturen? Hvilken og hvor stor en rolle spiller de fysiske rammer hvor man mødes og samles? Hvad er relationen til de strukturelle og sociale problemer, der også findes i yderområderne?

- Vi ved meget om, hvorfor folk vælger at flytte på landet – nogle ønsker for eksempel mere natur og mere fællesskab. Nu skal vi undersøge, om det er de samme faktorer, der påvirker livskvaliteten, siger lektor Pia Heike Johansen, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet, som koordinerer forskningsprojektet.

Væk fra byens projektstress

Pia Heike Johansen mener, at den offentlige debat har travlt med at bortforklare den høje livskvalitet på landet som idylliseret naivitet – blandt andet derfor er der brug for forskning:

- For børnefamilier er livet på landet ofte en meget bevidst beslutning, der handler om en hverdag med mere ro, mere fællesskab og mere bolig for pengene. De vil væk fra byens projektstress, hvor byhaver, fødevarefællesskaber og skovbørnehaver afspejler en længsel efter naturen – men i systematiseret projektform. Måske er selve tilvalget med til at højne livskvaliteten for nogle? Det bliver interessant at undersøge, siger Pia Heike Johansen.

Kort om projektet

Forskningsprojektet ’Livskvalitet i yderområder og landdistrikter’ løber frem til januar 2022 og er støttet af Realdania med 4,8 millioner kroner. 

Forskerne fra Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet vil undersøge forholdet mellem det byggede miljø, den høje livskvalitet og den negative socioøkonomisk udvikling der finder sted i nogen dele af landets yderområder, der f.eks. kan læses i årlige opgørelser fra Social- og Indenrigsministeriet.

Forskningsprojektet vil arbejde i fire spor med hver deres metodiske tilgang. Begrebet livskvalitet vil på den måde både blive belyst ved hjælp af etnografiske metoder, komparative casestudier, kvantitative metoder og kvalitative metoder.

Lederne af de fire delprojekter er:

• Pia Heike Johansen, Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet
• Evald Bundgård Iversen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet
• Jørgen Goul Andersen, Center for Forskning i Regional Dynamik og Ulighed på Aalborg Universitet
• Anne Tietjen, Sektion for Landskabsarkitektur & Planlægning på Københavns Universitet

Læs mere om forskningsprojektet ’Livskvalitet i yderområder og landdistrikter’ og dets fire delprojekter på Realdanias hjemmeside.

Fotos i denne artikel: Colourbox,  Bo Kousgaard og  Leif Tuxen.