Flere nøgenmodeller i sporten

Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk

Tennisspilleren Caroline Wozniacki har gjort det flere gange.
Og svømmerne Pernille Blume og Jeanette Ottesen.

Bordtennisspilleren Mie Skov er også blandt de danske sportsudøvere, som gennem de senere år har poseret nøgne eller næsten nøgne i diverse magasiner.

Når forskellige mediehuse og forlag ser en interesse i eliteudøvernes nøgne kroppe, skyldes det, at sport og nøgenhed er et godt blikfang. I første omgang kan eksponeringen være fantastisk for udøveren, men den stigende seksualisering i idrætten kan også have nogle uønskede konsekvenser, påpeger Jan Toftegaard Støckel.

Stjerner er stolte af deres krop

Han er lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU og forsker blandt andet i seksualisering i idræt.
Ifølge ham er der flere årsager til, at især kvindelige sportsstjerner vælger at smide tøjet.

-Nogle af dem siger, at de gør det for at skabe yderligere opmærksomhed om deres sport og tiltrække flere sponsorer. Andre forklarer, at de er stolte af deres veltrænede krop, og at de gerne vil vise den frem, fortæller Jan Toftegaard Støckel.

Han tilføjer, at samme tendens ses i andre lande.

Det begyndte med russisk spiller

Nogle forskere peger på, at den begyndte omkring årtusindskiftet med den russiske tennisspiller Kournikova, som blev mere kendt for sit udseende end præstationerne med ketcheren. Hun etablerede sig som en meget velbetalt model, og hendes navn var et af de mest søgte på google.

-Der er ingen tvivl om, at internettet har været med til at forstærke seksualiseringen i idrætten. Med alle vores digitale platforme har vi skabt en visualisering, hvor billeder spiller en stor rolle, siger Jan Toftegaard Støckel og tilføjer:

- Vi hylder det smukke og perfekte, og samtidig accepterer vi også i højere grad end tidligere, at det enkelte individ forsøger at skille sig ud.

Andre unge føler sig kiksede

Uanset om Caroline Wozniacki blot lader sig bodypainte for at afprøve grænser, eller Pernille Blume ønsker at vise sin feminine side ved at være undertøjs-model, er der ifølge Jan Toftegaard Støckel tale om en diskutabel udvikling.

-Man kan naturligvis hævde, at det er op til den enkelte sportsudøver at afgøre, om vedkommende vil vise sin krop frem i bestemte magasiner. Og nogle af dem formår sikkert at bruge den nøgne krop til at styrke deres eget brand, siger SDU-forskeren.

Men han tvivler på, at udøverne har gennemskuet den fulde konsekvens af deres handlinger.

Utilsigtede konsekvenser

Én ting er, at nogle af billederne efter et stykke tid begynder at optræde på diverse pornosider og dermed bliver sat ind i sammenhænge, som sportsatleten næppe havde forventet.

En anden er ifølge Jan Toftegaard Støckel, at de poserende kvinder er med til at rykke ved vores forestilling om, hvordan vi bør se ud. Og det lider især børn og unge under.

- Nogle af de unge har i forvejen svært ved at forlige sig med deres mindre perfekte kroppe. De føler, at de ikke kan leve op til de almindelige kropsidealer, og den følelse kan naturligvis blive forstærket, hvis de ser en Caroline Wozniacki vise sig selv frem. De spejler sig i deres sportshelte og ser dem som rollemodeller, påpeger han.

Børn påvirkes tidligt

Ifølge Jan Toftegaard Støckel forøges den tendens af, at børn i en stadig tidligere alder begynder at navigere efter deres egne værdier.

-De orienterer sig mod deres egne venner og de billeder, de ser på de sociale medier. De fornemmer hurtigt, at identiteter i dag er koblet op på, hvordan vi ser ud.

-For mange af dem bliver kampen med kropsidealerne noget, som de først nedtoner langt senere i livet. For dem, som udvikler spiseforstyrrelser, er det ofte et livslangt problem, siger han.

Klare kønsroller i sporten

SDU-forskeren fortæller, at der altid har været klare kønsroller i sporten.

Isdans, pardans, rytmisk gymnastik og synkronsvømning er eksempler på sportsgrene, der fortsat afspejler traditionelle kønsroller. I flere af dem er kvinden mandens redskab, hvor hun kastes, løftes eller holdes, og hendes primære rolle er at fremstå yndefuld.

-I mere kraftfulde sportsgrene sættes kvindernes præstationer ofte i forhold til mænd, og de bliver derfor tit opfattet som mindre imponerende. Postulatet om, at livet er for kort til damefodbold, er jo et udtryk for, at kvinder ikke udfører spillet på samme kraftfulde og kompetente måde som mænd. De bliver ikke bedømt på deres egne præmisser, siger Jan Toftegaard Støckel.

Kvinder iscenesætter sig selv

Ifølge forskeren er det nye, at kvinderne iscenesætter sig selv, og at de ikke alene spiller på deres ynde men på deres seksuelle udstråling.

-Det sker også på selve banen. Det mest kendte eksempel er nok beachvolley, som aldrig har haft ret mange tilskuere, indtil det internationale volleyforbund FIVB besluttede at indføre kortere afstand mellem skridtsømmen og yderkanten af stoffet på kvindernes bikinitrusser så de blev betydeligt mindre. Efterfølgende opnåede sporten de højeste tv-seertal under OL, fortæller forskeren og tilføjer:

-Selv på lavere idræts-niveauer ser vi nu en minimal beklædning, og det indebærer et pres på dem, som føler, at de har en mindre perfekt krop.

Konsekvenserne bør diskuteres

Det er også sket, at diverse landshold har ladet sig fotografere som pinup-modeller – heriblandt de danske håndbold- og curlinglandshold.

-Curlinglandsholdet gjorde det for at skabe opmærksomhed om deres sport. Man kan så diskutere, om man får fat i de relevante målgrupper, når man gør kroppen til blikfang for en sportsgren, siger Jan Toftegaard Støckel.

I takt med den stigende seksualisering efterspørger han et større nærvær hos de relevante idrætsforbund.

Savner holdninger hos forbund

-Danmarks Idrætsforbund har eksempelvis meldt ud, at det ikke har nogen holdning, og det synes jeg er en skam, for jeg tror ikke, at dets medlemmer kan gennemskue konsekvenserne af den udvikling, de er med i, siger Jan Toftegaard Støckel og uddyber:

- Vores kulturelle koder har ændret sig. Vi har hele tiden fokus på den perfekte krop. Tag nu bare reality-programmerne i fjernsynet. Selv i Robinson Ekspeditionen, som også giver plads til lidt ældre deltagere, løber deltagerne rundt på tropiske øer i badetøj. Det er tydeligt, at de er valgt efter deres udseende. Så der er mange andre steder end sporten, at vi kun ser de veltrimmede.

-Samtidigt findes der et tilsvarende hav af sundhedsprogrammer, som underholder os med familier, der er for tykke. Samlet set betyder alt dette, at folk som ikke har styr på deres ydre, oplever en stigende stigmatisering. 

Fotos: Gettyimages og Shutterstock