Seminar: Hvordan får vi flere børn og unge ud i naturen?
Kom til inspirationsseminar om projektet NatureMoves og få ny viden om børn og unges aktive udeliv. Seminaret er for dig, der arbejder med børn og unge i naturen eller bare gerne vil vide mere.
Projektet NatureMoves har som mål at skabe bedre muligheder for børn og unges friluftsliv og naturoplevelser. Projektet er støttet af Nordea-fonden og Friluftsrådet.
I samarbejde med Center for Børn og Natur inviteres til inspirationsseminar i Odense den 18. januar 2022 fra klokken 14.00-17.00.
Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding via dette link.
Gennem flere år er der blevet arbejdet på projektet, først med en række videnskabelige undersøgelser, derefter med udvikling af en række målrettede indsatser og senest med videnskabelig evaluering af indsatserne. Resultaterne fra evalueringen af visionsprojekterne bliver afrapporteret i en samlet rapport og en mindre publikation med de centrale resultater.
På seminaret præsenteres resultaterne fra det samlede projekt, og der lægges op til diskussion af, hvordan vi får flere børn og unge ud i naturen?
På seminaret vil der være oplæg og diskussion om:
- Projektets baggrund, mål og metoder
- Forskningsresultaterne om børn og unges udeliv – vaner, ønsker og oplevede barrierer
- De konkrete indsatser (visionsprojekter) – udviklet og gennemført på baggrund af forskningen
- Inddragelsen af elever og samarbejde med den lokale skole (Bogense Skole)
- Resultaterne af evalueringen af visionsprojekterne
- Hvordan kan resultaterne bruges i andre sammenhænge?
Oplægsholdere
- Søren Andkjær, Lektor Ph.D, Active Living, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
- Jan Arvidsen, Adjunkt, Ph.D, Active Living, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
- Lærere fra Bogense SkolePraktisk
På seminaret har vi inviteret en række fagpersoner som vil hjælpe os med at stille skarpt på og debattere hvordan projektets resultater kan bruges fremadrettet:
- Jakob Færch, udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden
- Søren Præstholm, leder af Center for Børn og Natur
- Martin Machado, leder af Outdoor & Event i DGI Storkøbenhavn
- Kewin Friis Kamelarczyk, projektleder, Geopark Det Sydfynske Øhav
Seminaret finder sted i Lab for Leg og Innovation, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tirsdag d. 18 januar 2022 kl. 14.00-17.00.
Seminaret afholdes i samarbejde med Center for Børn og Natur. Der vil være mulighed for at få publikationer fra projektet, og der serveres kaffe/the m.m.
Deltagelse er gratis – men kræver tilmelding!
Tilmelding: https://science.nemtilmeld.dk/1033/
Frist 10. januar 2022
Læs mere om projektet NatureMoves
Her finder du NatureMoves hjemmeside.